Søren Huus har det bedre
Meldingen fra studiet er klar. Saybia-sangeren Søren Huus, der i 2007 mistede sin kæreste ved en trafikulykke, har det bedre. Og nu er han klar med sin første single siden 2010-sorg-albummet 'Troen og Ingen'.
Meldingen fra studiet er klar. Saybia-sangeren Søren Huus, der i 2007 mistede sin kæreste ved en trafikulykke, har det bedre. Og nu er han klar med sin første single siden 2010-sorg-albummet 'Troen og Ingen'.
- Jeg vil ikke løbe fra, at denne her sang er i familie med gammeldags protestsange, siger Søren om den nye single 'Den Dét Isme'
Og han fortsætter:
- Men hvor 70'ernes sange ofte stillede sig ovre på den ene fløj, pudsede glorien, moraliserede og opildnede til kamp, er denne her skrevet i afmagt. Jeg har og giver ingen svar, da jeg ikke evner at overskue det store billede.
- Sangen skal blot ses som en kommentar og et uundgåeligt udbrud af frustration over ikke at kunne se en forandring eller løsning i horisonten...Hvis alle mand fra ung til gammel skovler vand ud af båden, og den stadig synker, er der noget galt med båden.
I 2010 debuterede Saybia-forsangeren Søren Huss med sit soloudspil "Troen & Ingen".
Her bearbejdede han sorgen efter tabet af sin kæreste og datters alvorlige kvæstelser efter en trafikulykke tilbage i 2007.
Nu er Søren Huss tilbage med et mere opløftende album 'Oppefra og Ned' - release 15. oktober.
Og han siger:
- Jeg har trængt til et musikalsk spark i røven, og det føler jeg, at jeg har fået. Vi har primært indspillet i Saybias studie uden for Køge, og så har Michael Patterson mikset pladen i L.A