Dagens opgør mellem United og Liverpool er blandt de mest forbitrede på de engelske øer. For mindre end et år siden havde holdet fra Merseyside turbobrølende momentum og et velsmurt målmaskineri, da United blev slået stort i egen hule. Liverpools tilhængere håber på en reprise, men United ligner et hold på vej mod den karakteristiske juleform.

Historisk. Rivaler på banen, helt bestemt. Men også kulturelt og geografisk har Liverpool og Manchester kæmpet tæt. I 1800-tallet var det især Liverpools havn, der sugede økonomi og energi til regionen, mens Manchesters udvikling kom via tung industri. Åbningen af Manchester Ship Canal i 1894 betød et stort tab i både arbejdspladser og økonomi for Liverpools indbyggere. At rivaliseringen blev ført ind på fodboldbanen er logik for begyndere.

Dominans. Begge klubber og ikke mindst deres tilhængere har noget at have stolthed og selvfølelse i. I de sidste 41 år er 24 engelske mesterskaber blevet fordelt mellem de to klubber. Hver især har Liverpool og united været med til at sætte engelsk klubfodbold på verdenskortet. I de seneste år er magtforholdet i nogen grad eroderet og hovedstaden London byder nu ind med økonomisk muskelsvulmende Chelsea som hovedtrussel samtidig med, at underhundene fra Manchester City er begyndt at føre sig frem som nyrige i kraft af arabisk ejerskab.

Bodegabold.  Det engelske mesterskab ligner aktuelt mest en duel mellem Chelsea og City. Og det fik tidligere på ugen United-koryfæ og Sky-kommentator Gary Neville til at kalde dagens opgør en bodegafodboldkamp mellem Dog and the Duck og Red Lion pubberne. Sagt i sjov, selvfølgelig, men også med et alvorligt twist, der fortæller om de to holds nedadgående status som magtbastion. Måske...

Management. Om nogen kunne Brendan Rodgers formentlig skrive bogen om det lunefulde managerliv. Hyldet som arkitekt bag Liverpools underholdende overfaldsfodbold for mindre end et år siden og nu placeret på et glødende varmt trænersæde. Louis van Gaal har kæmpet for fodfæste efter sommerens monsterindkøb og en haltende indledning på sæsonen, men fem sejre på stribe og en tredjeplads i tabellen har fået kritikerne til at kalde på våbenhvile.

Lerfødder. Steven Gerrard scorede et smukt, smukt mål, da Liverpool i midtugen blev ekspederet ud af Champions League af Basel. Kaptajnens magiske sparketeknik formår dog ikke at dække over stivbenet speed og et løb som på lerfødder. At der også er en mangel på angribere med samme bevægelighed og invitation til de løb i dybden, Luis Suarez og Daniel Sturridge bød sig til med i sidste sæson, gør kun ondt værre.

Handskemænd. Der er åbenlys klasseforskel på de to holds målmænd. Hos Liverpool har Mignolet med sin nervøse indgriben ikke været den sidste skanse, man kunne håbe på. Men keeperen bliver heller ikke hjulpet af en fejlbehæftet og vaklende fjumre-defensiv. Omvendt har David de Gea udviklet sig til en stabilt spillende verdensklassemålmand med nogle af de skarpeste reaktioner på stregen. Har vundet en håndfuld point for United i denne sæson allerede.

Trusselsbillede. Så meget i Uniteds favør. Mario Balotelli har slet ikke fundet sig til rette som frontangriber, men Liverpool må også sætte sin lid til marginalindkøbet Rickie Lambert i dagens opgør. Blev taget ud i pausen onsdag efter en bleg indsats og overfor en Robin van Persie med hastigt stigende formkurve og fintmærkende målnæse, er der tung fordel til United her.

Kongepuddel. Marouane Fellaini lignede et historisk fejlkøb med fiaskomanager David Moyes som initiativtager, men forunderligt nok har Louis van Gaal fundet plads til den høje belgier. Har vist målfarlighed og tyngde i hovedspillet, men selv om det bliver til meget spilletid, overlever Marouane næppe den transformation mod tunge(re) stjernenavne, Van Gaal har sat i værk.

Balancepunkt. Siden Michael Carrick returnerede efter en skadespause, har United snuppet fem sejre på stribe. På den centrale midtbane indgyder Carrick ro og er et stærkt balancepunkt for både defensiv og holdets fremadrettede force at læne sig opad. Står overfor landsholdsmand Jordan Henderson og det er en kamp i kampen, der udspiller sig her.

Speedy. Fart er blevet et ufravigeligt nøgleord i tidens fodboldsprog. Raheem Sterling oser af den fart og dynamik, Liverpool havde så meget af i sidste sæson, og som skabte det ene målorgie efter det andet. Overfor en United-defensiv, der stadig ikke er solidt og tillidsvækkende funderet, kan det blive af afgørende betydning, hvis Liverpools 20-årige landsholdsspiller kan komme godt i gang.

Snooze. Mens United rent offensivt er begyndt at folde sig besnærende ud, har holdet stadig så store defensive mangler, at Louis van Gaal formentlig må farve lokkerne for ikke at blive gråsprængt fra issen og ud. Rafael personificerer United-forsvarets usikkerhed og mens den 24-årige brasilianer offensivt agerer med autoritet og god teknik, er han for ofte på slumrefunktion i en position som højre back.

Sandsynlige startopstillinger:

Manchester United
De Gea
Rafael – Evans – Rojo - Young
Carrick – Fellaini
Herrera – Rooney – Mata
Van Persie

Liverpool:
Mignolet
Johnson – Skrtel – Toure – Moreno
Lucas – Allen
Henderson – Gerrard – Sterling
Lambert