Men den slagfærdige 70-årige Preben, der nu må tage til takke med titlen personalechef, har ikke mistet humøret, og vil stadig være at finde i Borgerrepræsentationen og kroen.

"Hvis jeg pludselig lukker øjnene, skal mine børn vide hvad der sker," siger han og klapper sin nye "kæreste", retrieveren Candy på fem år. Hans kone Hanne døde for fire år siden, og "det kommer man sig aldrig over".

Sukkersygen får den tidligere så slagfærdige mand til at virke helt mild og rolig.

"Det er slemt. Jeg går dårligt med min klumpfod, og fire knogler er flækket. Men jeg kan da stadig servere for de 50 spisende gæster, der er plads til. Bare i et roligere tempo," smiler han og klapper hunden. Begge øjne har han grå stær på, så han ser ikke godt. Avisen må læses med lup.

Den gamle sømandsboss mener, det har givet øget salg, at han er kendt. Det er datteren ikke. "Men det blir hun," siger Preben.