Forskere finder ud af, hvorfor selv enæggede tvillinger opfatter smerte forskelligt. Opdagelsen kan lede til en ny form for smertebehandling, siger dansk forsker.
Nogle mennesker har en høj smertetærskel og kan eksempelvis gå på glødende kul. Andre hyler og jamrer, hvis bare de træder med bare tæer på en lun fortovsflise i august.
Selvom det kan være fristende at tro, at nogle af os bare er skvatmikler med sarte fusser, skyldes forskelle i smerteopfattelse og dermed smertetolerance i høj grad generne, og den måde generne er arrangeret på.
Forskerne kalder dette genetiske arrangement for epigenetik.
Nu viser et nyt internationalt studie for første gang, at forskelle i smerteopfattelse blandt enæggede tvillinger kan relateres direkte til forskelle i epigenetikken i ni forskellige ’smerte’-gener, der ellers er helt ens for tvillingerne. Det skriver Videnskab.dk.
Læs også hos Videnskab.dk: Hvad gør mest ondt: en fødsel eller et hårdt spark i skridtet?
Opdagelsen giver ny viden om smerte og åbner også op for nye måder at kigge på smertebehandling på.
Det fortæller hovedforfatter på det nye studie, seniorforsker Jordana Bell fra Kings College i London:
- Selvom enæggede tvillinger har identiske gener for smerte, kan de alligevel opfatte smerte forskelligt. Vores studie viser, at forskellen i smerteopfattelse blandt enæggede tvillinger ligger i kroppens kemiske håndtering af bestemte gener.
- Opdagelsen lærer os noget nyt om smerte, og om hvordan kroppen opfanger smertesignaler. Denne viden kan vi bruge fremadrettet til at udvikle nye former for smertebehandling, der går målrettet mod epigenetikken, siger Jordana Bell til Videnskab.dk
Læs også hos Videnskab.dk: Rødhårede reagerer anderledes på smerte
Studiet, der netop er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature Communications, har også et ’dansk’ bidrag i form af den kinesiske professor Jun Wang, der er affilieret med Københavns Universitet.
I studiet har Jordana Bell og hendes kolleger undersøgt smertetærsklen hos 100 personer, heriblandt 25 enæggede tvillingepar.
Forsøgsdeltagernes smertetærskler blev vurderet ud fra, hvor høje temperaturer de kunne holde ud at røre ved med hænderne.
Samtidig kortlagde forskerne de individuelle personers epigenetik ved hjælp af blodprøver.
Læs også hos Videnskab.dk: Skider fostre i mors mave?
Ved sammenligning af smertetærskel og epigenetik fandt forskerne ud af, at specifikke epigenetiske ændringer i ni gener forklarede forskellen i smerteopfattelse.
Helt præcis drejede det sig om epigenetiske ændringer, kaldet methyleringer, hvor et molekyle – en såkaldt methyl – sidder på forskellige steder på generne.
Afhængigt af hvor i de individuelle gener methyleringerne sad, havde forsøgspersonerne højere eller lavere tolerance over for smerte.
Jordana Bell forklarer, hvordan epigenetik hænger sammen med smerteopfattelse:
- De epigenetiske ændringer er ansvarlige for, hvorvidt specifikke gener kan aflæses og udtrykkes i kroppens celler. Ved methylering af gener kan nogle bestemte varmefølsomme proteiner ikke produceres, og derfor vil personerne med disse epigenetiske ændringer i mindre grad opfatte smerte fra varme, fortæller hun.
Andre artikler hos Videnskab.dk:
Forskere løser gåde om mystiske cirkler ved Møns Klint