Lisbeth Madsen, Newsdesk, Aller Media

En helt ny gruppe trendsættere har set dagens lys i hvert fald ifølge en række modebloggere. Helt små børn på omkring 2-6 år er det nye sort, når det kommer til at posere i moderigtige outfit.

Det har længe været en tendens, at modebloggere tager billeder af hippe mennesker, de har mødt på gaden. Meningen er, at vi andre kan lade os inspirere af de smarte folks ”street-style”, når vi selv skal vælge dagens sæt tøj.

Børnene har selvtillid Inden for det sidste år er der opstået en række blogs, der viser billeder af de kære små, som ifølge bloggerne forstår at bære deres tøj med en misundelsesværdig selvtillid og naturlighed. Kvinden bag bloggen Planetawesomekid.com, Julia Samersova, siger til dailymail.com

- Børn, især dem der er gamle nok til selv at klæde sig på, har en virkelig fantastisk evne til at udtrykke sig gennem en instinktiv stil. Jeg ser en skønhed I den måde, børnene klæder sig på. Barndommen er det eneste tidspunkt i livet, hvor du kan vælge tøj uden nogen regler for, hvad der går, og hvad der ikke gør. '

Har du styr på dit barns shoppevaner? Nettet bugner med tilbud, og børnene lærer det hurtigt. Læs mere på Mama.dk

Bloggernes pointe er bl.a., at vi voksne kan bruge børnenes intuitive tilgang til tøj og stil og lade os inspirere af det. Nogle bloggere tager selv billeder på gaden, mens andre tager imod indsendte fotos fra forældre.

Tjek selv nogle af de forskellige blogs ud, og se, om du er enig. Fx på Planet Awesome Kid, and Go (Style) eller på Children With Swag

Trænger garderoben til nyt? ELLE viser dig sæsonens lækreste sommershorts