Chris Anker Sørensen ofrede sig på kaptajnens alter i jubilæums-klassiker, men ser frem mod fri rolle i Giroen.

31 sekunder var der gået, fra australieren Simon Gerrans hamrede i mål som en overraskende vinder af Liége-Bastogne-Liége, til Chris Anker Sørensen rullede over stregen på en mere beskeden 28. plads.

Placeringen lå noget under Chris Anker Sørensens stille drøm om en præstation magen til hans sjetteplads fra det belgiske løbsmonument i 2011. Men med tjekkiske Roman Kreuziger som manden, der skulle køres for på Team Tinkoff-Saxo, måtte Sørensen nok en gang indtage rollen som arbejdshest uden frie tøjler.

- Jeg havde en dag, hvor min opgave var at passe på Roman, og jeg prøvede at være med til at gøre løbet så hårdt som muligt. Det var ham, der skulle køres for, selv om han ikke havde benene til at vinde, fortæller Chris Anker Sørensen til BT.

Den 100. udgave af Liége-Bastogne-Liége blev en henholdende og taktisk præget affære. Faktisk virkede den smukke klassiker med sine 263 km mest af alt som en slumrende kæmpe, der ikke rigtigt kunne ryste søvnen af sig. Selv om der blev kørt morderligt stærkt i et felt, hvor der efter Sørensens mening er kommet mere lige vilkår.

Taktisk præget

- Det var en meget taktisk udgave af Liége-Bastogne-Liége i år. Jeg mindes ikke at have siddet 40 mand med kun to kilometer til mål. På den måde virker det, som om cykelsporten er blevet mere lige, og der er kommet en bredere top. Der er ikke rigtigt nogen, som kan eller tør lukke op langt udefra, og det er blevet meget vigtigt at have et stærkt hold omkring sig, hvis man skal have en chance. Efter min mening er det også et udtryk for, at anti-doping arbejdet gør sin virkning, lyder udlægningen fra Sørensens side.

Efter endt tjeneste i Ardennerne begynder Chris Anker Sørensen så småt at kunne skimte Giro d’Italia i maj, hvor der er udsigt til at kunne køre efter personlig succes. At være manden med bundne opgaver er blevet hverdag for den 30-årige dansker, men det italienske etapeløb må gerne blive en fest og en tiltrængt succesoplevelse.

Etapesejr

- I Giroen satser vi på Rafal Majka i top fem, men jeg forventer at kunne køre efter en etapesejr. Efterhånden er det meget tit, jeg kører i hjælperytterens rolle, og det er vilkårene på et stærkt hold som vores, men jeg glæder mig til at kunne køre min egen chance også, erkender Sørensen, der i 2010 vandt en stor bjergetape, netop i Giro d’Italia.

Siden har Chris Anker været tæt på flere gange. En andenplads på en stor bjergetape i Tour de France, en andenplads på en tilsvarende i Vuelta a España og såmænd også en andenplads i det højt estimerede italienske endagesløb Giro dell Emilia. Nær ved og næsten for manden med den karakteristiske møverstil.

Jakob Fuglsang blev bedste danske rytter i Liége-Bastogne-Liége på en 26. plads og var ligesom landsmand Sørensen synlig i front på den lidt selvudslettende facon. Astana-rytteren kørte med en agenda om at få sin sicilianske kaptajn Vincenzo Nibali til tops, men Tour-udfordreren er stadig et stykke fra den form, han vandt Giro d’Italia med sidste år. Nibali var chanceløs, da Simon Gerrans sammen med Alejandro Valverde og Michal Kwiatkowski kørte forbi dagens uheldige helt, Daniel Martin, som fra en meget favorabel position lavede et hjerteskærende styrt i opløbets sidste sving med 250 meter til mål.