Der er sjældent et roligt øjeblik hjemme i Lisbet Dahls 50er-villa i Gentofte. Hendes store familie, dens venner og kærester går nemlig ind og ud hele tiden. Men den 69-årige revydronning elsker det. Og er derfor ikke på udkig efter kærligheden.
Det er efterhånden mange år siden, Lisbet Dahl har præsenteret en ny mand for offentligheden. Det er nu ikke så underligt. For selv om den populære skuespiller gennem årene har delt morgenavis med flere mænd, er der i skrivende stund ingen mand i den travle skuespiller og instruktørs liv. Det fortæller moderen til fem og bedstemoren til seks børnebørn, da BT møder hende i hjemmet i Gentofte, hvor hun har boet i 12 år.
LOG IND PÅ BT PLUS og læs hele interviewet med Lisbeth Dahl.
Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.
Der er sjældent et roligt øjeblik hjemme i Lisbet Dahls 50er-villa i Gentofte. Hendes store familie, dens venner og kærester går nemlig ind og ud hele tiden. Men den 69-årige revydronning elsker det. Og er derfor ikke på udkig efter kærligheden.
Det er efterhånden mange år siden, Lisbet Dahl har præsenteret en ny mand for offentligheden. Det er nu ikke så underligt. For selv om den populære skuespiller gennem årene har delt morgenavis med flere mænd, er der i skrivende stund ingen mand i den travle skuespiller og instruktørs liv. Det fortæller moderen til fem og bedstemoren til seks børnebørn, da BT møder hende i hjemmet i Gentofte, hvor hun har boet i 12 år.
Hvordan går det med kærligheden – er der sket noget?
»Nej, nej. Der sker heller ikke noget. Det tror jeg ikke,« lyder det i et affærdigende tonefald.
Hvorfor ikke?
»Det gider jeg ikke lige nu. For jeg er ikke forelsket i nogen. Og når man ikke er forelsket, så kan det være lige meget.«
Man bliver ellers forelsket, når man mindst regner med det.
»Så kan det da være, det sker. Men det tror jeg virkelig ikke. For det er ikke noget, jeg beskæftiger mig med. Det er meget rart at være alene. For jeg kan godt huske alle de problemer, man har haft. Jeg har ligesom været der,« siger Lisbet Dahl og griner.
Ny serie på TV2 Charlie
Den ellers så travle skuespiller og mangeårige instruktør af Cirkusrevyen holder fri her i vintermånederne efter at have medvirket i Cirkusrevyen og i efteråret på teaterstykket ‘Vores sensommer’ på Østre Gasværk sammen med Ulf Pilgaard. Alligevel er der blevet tid i hendes kalender til at medvirke i ‘Showbizz Familier’: en ny reportageserie på TV2 Charlie, som får premiere på onsdag. Serien handler om, hvordan showbizzfamilier ofte ender med at arbejde sammen. Hvilket altid har været tilfældet for Lisbet Dahl og hendes fem børn. Og senere også for børnebørnenes vedkommende.
For lige præcis børnene og de seks børnebørn har altid fyldt og fylder stadig meget i den 69-årige revy-dronnings liv.
Familieliv i vinkelstuen
Hendes rødstensvilla i Gentofte bærer også præg af, at familiens mange medlemmer kommer og går i ét væk. Det rige familieliv udspiller sig ofte i husets vinkelstue, hvor der er god plads til familiens mange medlemmer i den store sofa med chaiselong. Ved den ene væg står stabler af klapstole og vidner om, at flere medlemmer af Lisbet Dahls store familie for nylig har været samlet i matriarkens hjem.
Men hvorfor er det sådan?
»Vi har ikke særlig tit kontroverser. Vi snakker sammen, hvis vi har det godt, hvis der sker noget dejligt, eller hvis vi er kede af det.«
Glimt i de grønne øjne
Har det altid været sådan?
»Ja, det har det. Og jeg ved faktisk ikke hvorfor. Jeg har læst og hørt om problemer mellem forældre og børn. Men jeg tror, vi undgår dem, fordi jeg ikke blander mig særlig meget. Jo, hvis de spørger,« forklarer Lisbet Dahl og tilføjer med et glimt i de grønne øjne:
»Det kan være, de dør af grin, når de læser det her.
I øjeblikket har jeg to børnebørn boende. Den ene har boet her i fire år, og så har jeg en anden boende, fordi hans forhold er på standby.«
Hvorfor søger de hjælp hos dig?
»Det er nok fordi, jeg ikke er en mor. En mor er sådan én, der siger: ’Kan du så huske? Hvorfor har du ikke jakke på? Jeg har sagt det så tit’ – altså den dér mor-barn-tone, som jeg ikke tror, jeg benytter mig af,« forklarer Lisbet Dahl som årsag til det tætte familiesammenhold.
Hun beskriver selv sit livlige hjem som en slags kollektiv med hende som det italienske islæt.
»Det er sådan lidt italiensk-agtigt. Og jeg er sådan lidt big mamma. Men jeg prøver at lade være med at være for big, altså at lade være med at være for dominerende. For jeg er lidt patriarkalsk. Det er der jo ikke noget at gøre ved. Men jeg er fandme også sød,« griner hun hjerteligt.
En lille baby
I foråret blev antallet af beboere pludselig øget med tre, da datteren Elisabeth flyttede ind sammen med sin mand og deres dengang fem måneder gamle dreng Axel, fordi parret skulle have sat deres lejlighed i stand. Aftalen var, at den lille familie skulle bo hos big mamma i fire uger.
»Det blev til fire måneder,« siger Lisbet Dahl og griner igen.
»Så boede jeg sammen med dem og en baby. Og den lille dreng, han elsker mig,« siger hun i det ømmeste tonefald, og tilføjer så hastigt:
»Men det var han kommet til under alle omstændigheder. Men dér skal man huske ikke at blande sig. Men det er svært med de små babyer. Jeg kunne hele tiden høre mig selv sige: ’Skal han ikke have undertøj eller sutsko på?’, indtil jeg en dag indså, at jeg skulle holde min mund. Min datter var da også ved at flå mig et par gange. Det kan jeg godt forstå. For man skal virkelig tage sig sammen. Og holde sin mund.«
Hos Lisbet Dahl er der altid gået lidt laissez faire i den. F.eks. er det yderst sjældent, hun inviterer til middag. Begrebet ’onsdagsmiddage’ findes simpelthen ikke i den Dahlske ordbog.
Et tydeligt eksempel på, hvor utvungent det foregår i Lisbet Dahls hjem, er historien om dengang, hun for flere år siden fik en ny svigerdatter.
»Min søn ringede og sagde: ’Kan du ikke invitere os til middag?’ ’Jo, det kan jeg da godt’, svarede jeg, ’men hvorfor?’
Det var fordi, hans kæreste syntes, at det var sådan, man blev præsenteret rigtigt.
Så siger jeg: ’Jeg kan da godt invitere til middag. Hvornår skal det være? Nu på fredag?’
Om fredagen ved 17-tiden ringer han igen og siger: ’Jeg skulle lige høre, hvad tid vi skal komme?’,« beretter Lisbet Dahl videre, og bryder sammen af grin.
»’Det ved jeg da ikke’,« fortæller hun grinende videre.
»’I kan da bare komme’. ’Nej, vi vil vide, hvad tid vi skal komme?’. ’Nå men så vil jeg gerne se jer klokken 17.30’,« slutter Lisbet Dahl den meget rammende familieanekdote, halvkvalt af latter.
De gider godt glo på mor
»Men jeg er da stolt over, at de overhovedet vil være her. For de har jo også fået deres egne familier, de arbejder, og så har de jo kun weekenderne. Og hvem fanden gider sidde at glo på sin mor i dem?«
Men det gider Lisbet Dahls store familie godt.