Når danskerne går i seng, er internettet stadig vågent, og det koster i kroner og energi.

Faktisk kunne vi spare 430 millioner kroner om året og 107.000 ton CO2, hvis vi alle sammen slukkede for internetforbindelsen, når vi ikke er online.

En ny undersøgelse viser, at over 75 procent af danskerne sjældent eller aldrig slukker for internetforbindelsen. Undersøgelsen er lavet af ELMODEL-bolig, som er et samarbejde mellem Go<saxo:ch value="226 128 153"/> Energi, Energinet.dk og Dansk Energi.

- Der er ingen tvivl om, at vi elsker internettets mange muligheder, for vi surfer, spiller eller arbejder på hjemmecomputeren 1.750 timer ud af årets 8.760 timer. Men ved at sige godnat til modem og router, når vi selv går i seng, kan vi spare penge og meget energi, siger Michael Reuss, som er projektleder i Go<saxo:ch value="226 128 153"/> Energi, som er en uafhængig organisation under Klima- og Energiministeriet.

Antallet af timer, som danskerne bruger på at være online, er steget siden sidste år, fordi vi får flere og flere computere derhjemme.

- Nogle lader computer og modem være tændt, fordi de tænker, at udstyret tager skade af at blive tændt og slukket, men det er ikke tilfældet. Du kan roligt slukke nettet om aftenen og tænde igen om morgenen, siger Michael Reuss.

Selvom danskerne kunne spare kroner og mindske forureningen ved at slå internettet fra, så bruger danskerne faktisk færre penge på elektricitet derhjemme.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at en gennemsnitlig dansk husstands udgifter til el er faldet siden 2005-2007 med 689 kroner.

Danmarks Statistik samler tre års opgørelser og udregner en gennemsnitsudgift. I 2005-2007 var elregningen i en gennemsnitlig husstand på 6.989 kroner. I 2008-2010 brugte en dansk husstand 6.299 kroner.

Henrik Teglgaard Lund er sekretariatschef i Go<saxo:ch value="226 128 153"/> Energi og er skeptisk over for tallene. Han mener, det er svært at vide, om faldet tegner en egentlig statistisk tendens.

- Men når det er sagt, er der jo noget, der tyder på, at hvad angår husholdningsapparater, så som køleskabe og vaskemaskiner, er der en tendens til noget fald. Jeg tror, at den større fokus på vores omkostninger i forbindelse med finanskrisen, der er folk også at være mere forsigtige med, hvordan de bruger apparaterne, siger Henrik Teglgaard Lund

Han nævner som eksempel, at danskerne er blevet bedre til at tørre tøjet på en tørresnor udenfor, hvis vejret er til det, i stedet for at trykke på knappen til tørretumbleren.

- Jeg tror også en vigtig del af forklaringen er, og det fortæller vores egne undersøgelser også, at danskerne for alvor har taget de her energimærkningsordninger til sig. Over en lidt bredere kam kan man sige, at hvad angår de husholdningsapparater, som bruger meget energi, så er der kommet bedre produkter på markedet, og folk vælger at købe dem. Mærkerne har været med til at synliggøre de gode produkter, og det har rent faktisk en effekt på elregningen, siger Henrik Teglgaard Lund.