Brøndby IF henter sloveneren Gregor Sikosek. Det bekræfter klubben FC Koper på sin hjemmeside.

Den slovenske klub FC Koper skriver, at 22-årige Gregor Sikosek skifter til Brøndby IF.

Dermed ser det ud til, at Brøndby har fundet klubbens nye venstreback, efter Suk Young-Yun forlod klubben.

Sportsdirektør i Brøndby, Troels Bech, vil dog ikke bekræfte transferen og var meget fåmælt.

»Vi melder noget ud, når vi ved noget. Og det gør vi af respekt for alle de involverede og børsen,« siger han til BT.

Kommer I til at melde noget ud i dag på jeres hjemmeside om en transfer?

»Kun hvis vi når at få papiret på plads,« siger Troels Bech med en slet hentydning til, at klubben har gang i en transfer. Men sportsdirektøren ville ikke kommentere mere.

Går transferen igennem kan klubbens nuværende venstreback Svenn Crone se ud til ny konkurrence på pladsen.

Gregor Sikosek har spillet 18 kampe for FC Koper i denne sæson i den bedste slovenske liga.

Sloveneren, der først kom til FC Koper i sommer, havde kontrakt frem til 2019, men FC Koper skriver på hjemmesiden, at Brøndby kom med et lukrativt tilbud.