Slovakiets centrum-venstre parti Smer har lørdag vundet parlamentsvalget i landet. Det viser flere exit polls, skriver Reuters.

En måling peger på, at Smer, ganske som ventet, vinder med 40 procent af stemmerne. Det er dermed ikke er nok til at sikre partiet absolut flertal i parlamentet, og lederen af partiet, forhenværende premierminister Robert Fico, må derfor finde sig en koalitionspartner, hvis han vil danne regering. Ifølge de forskellige exit polls kan Smer-partiet sætte sig på mellem 69 og 75 af de 150 pladser i det slovakiske parlament.

BNB