Slagtede køer skal ikke destrueres
Slagtede køer skal ikke destrueres
Slagtede køer skal ikke destrueres
De køer, som blev slagtet, før der i mandags blev konstateret kogalskab i Danmark, skal ikke destrueres, men skæres ud på en måde, så man undgår smitterisiko.
Det fortalte fødevareminister Ritt Bjerregaard (S) efter et hasteindkaldt samråd med Folketingets fødevareudvalg i eftermiddag. Det drejer sig om 9-10.000 dyr, der enten hænger eller ligge på køl på slagterierne, til en værdi af godt 50 mio. kroner.
Ritt Bjerregaard, der også har drøftet sagen med Kødbranchens Fællesråd og Forbrugerrådet, sagde, at slagterierne får lov til at sælge kødet, hvis det skæres ud , så det svarer til de udskæringer, som fik lov til at blive liggende i forretningernes kølediske.
Fødevareministeren understregede, at der vil være en dyrlæge til stede ved udskæringen, så man er sikker på, at de smittefarlige dele i omkring rygmarv- og hvivler bliver bortskaffet på en sikker måde.
/ritzau/