Noget tyder på, at den personlige mission lykkedes langt bedre end den kollektive.
Ovenpå Simon Poulsens succesfulde EM på venstre back-pladsen har flere europæiske storklubber rykket sig fra flatterende interesse til konkret dialog.
Sporten.dk erfarer, at trioen Aston Villa, Lyon og Napoli har åbnet en dialog med Poulsen-lejren. Også den spanske storklub Valencia har meldt sig på banen, mens Ajax er kommet med et kontrabud, efter deres første tilbud blev afvist.
Simon Poulsens agent, Ivan Marko Benes, ønsker ikke at kommentere på, hvilke klubber der er inde i billedet, men erkender, at der ikke mangler muligheder.
- Der er en bred interesse for Simon. Det er sådan set det eneste, jeg kan sige på nuværende tidspunkt, siger Ivan Marko Benes.
Det samme har også fået Lyon og Valencia ud af buskene. Aston Villas interesse har længe været kendt, og den nytiltrådte Villa-manager Paul Lambert er ellevild for at hente den danske landsholdsback til Premier League.
- Det er det niveau, jeg gerne vil prøve mig selv af på. I de største ligaer. Jeg kunne godt tænke mig at prøve en anden liga og bo i et andet land. Men jeg lukker ingen døre, sagde Simon Poulsen.
Det var også en af årsagerne til, at han takkede nej, da Ajax allerede før EM-slutrunden forsøgte at lukke en aftale hurtigt med Simon Poulsen, mens franske Evian også gjorde et tidligt forsøg.