Der har flere gange været åbnet for sluserne foroven i den seneste tid, og tirsdag er ingen undtagelse. DMI varsler nemlig om risiko for kraftig regn og skybrud i flere dele af landet.

Specifikt er det især Syd- og Sønderjylland, Vestjylland, Trekantområdet, Fyn og Lolland, der har udsigt til et ordentligt regnskyl ud på eftermiddagen.

DMI melder, at der stedvis kan falde mellem 25 og 35 millimeter regn på seks timer, mens der samtidig er risiko for lokale skybrud med 15 millimeter eller mere på omkring en halv time.

Den kraftige regn giver blandt andet risiko for oversvømmelse i de lavtliggende områder af landet.

BNB