Skybrud over Danmark: 11.000 lynnedslag og over 50 mm regn
Og det kan blive endnu værre over København. Få overblikket her
Og det kan blive endnu værre over København. Få overblikket her
Flere dele af Danmark er i nat og her til morgen ramt af skybrud.Og mere er i vente. Et voldsomt uvejr er nemlig netop nu ved at bevæge sig op over Jylland og vil senere på dagen også ramme Fyn og Sjælland.
Natten til fredag og fredag morgen er uvejret gået hårdest ud over Syd- og Sønderjylland.
HAR DU BILLEDER ELLER OPLYSNINGER OM UVEJRET, SÅ SKRIV TIL OS PÅ 1929@bt.dk
- I øjeblikket regner det meget intens på Esbjerg kanten og ned mod Als. Der er kraftig torden, og vi har haft over 7.000 lynnedslag over de seneste tre-fire timer, og der er uofficielle meldinger om skybrud, så det et et intens uvejr, der er ved at passere Danmark, siger TV2 vejrets meteorolog Jens Ringgård Christiansen til BT.dk klokken 7.30.
SE BILLEDERNE: Skybrud over Danmark
Klokken 9 oplyser DMI, at antallet af lynnedslag har nået 11.627
LÆS OGSÅ:
LÆS OGSÅ:
Både Sydøstjyllands Politi og Syd- og Sønderjyllands Politikredse melder om, at lyn har slået ned i elskabe. Og i Nordjylland, hvor uvejret er ved at nå til, melder politiet, at et lyn har ramt et hus.
Ifølge både DMI og TV2 Vejret er der i
SE DE VILDE BILLEDER FRA DET STORE SKYBRUD SIDSTE SOMMER
Regnen, der i nat og her til morgen, falder over de vestlige egne, ventes at nå København efter middag. Inden det når Fyn, ser det ud til, at det vil aftage en smule. Men københavnerne kan godt finde gummistøvlerne frem. For i hovedstadsområdet kan det blive meget vådt.
- Det kan komme til at gå hårdt ud over København, Nordsjælland, Stevnskanten og Køge, hvor det ser ud til, at fronten vil bremse lidt op, så det vil regne i længere tid, siger Jens Ringgård Christiansen, der dog ikke mener, at der er risiko for, at København igen bliver ramt af så voldsomt et skybrud, som det der ramte hovedstaden sidste sommer.
SE BILLEDERNE: Skybrud over Danmark
- Der ser ikke ud til at blive så hidsigt, som vi oplevede sidste år. Men det var også meget uheldigt, at det nærmest havde sin kerne over Storkøbenhavn, lyder det fra meteorologen.
Mens det meste af landet bliver ramt af det voldsomme uvejr, så slipper bornholmerne i første omgang. Men kun for en stund. For når det første uvejr er passeret, kommer et nyt voldsomt uvejr fra syd. Det vil ramme Bornholm, Sjælland og øerne i aften, og ifølge Jens Ringgård Christiansen gemmer det næste uvejr også på mulige skybrud.
- Så der er er ingen steder i landet, hvor jeg kan sige, at der ikke er risiko for skybrud, siger han.
HAR DU BILLEDER ELLER OPLYSNINGER OM UVEJRET, SÅ TIP BT PÅ 1929@bt.dk
Bt.dk følger løbende udviklingen i vejret hele fredagen