Skuespilleren Bertel Lauring er død. Han blev 72 år.

Han var søn af skuespilleren Gunnar Lauring og kom i 1952 til elevskolen på Det Kongelige Teater, som han siden flere gange vendte tilbage til.

Bertel Lauring var i nogle år ansat på Aarhus Teater, og som free lance-skuespiller kom han til at spille på de fleste danske scener i mange, vidt forskellige roller.

Bertel Lauring medvirkede i flere end 50 film og var især kendt over det ganske land som skurk i en række Morten Korch-film.

/ritzau/