Fem skud. Mere skulle der ikke til, før de to 21-årige piger Helle og Susanne (navnene opdigtet, men deres virkelige navne er kendt af redaktionen) blev forvandlet til skygger af deres tidligere jeg.

En af deres venner gennem mange år gik amok og affyrede sin pistol direkte ind i deres hoveder.

I dag er Helle lam i venstre side af kroppen, delvis hjernelammet og blind på det ene øje.

Susanne er ligeledes blind på det ene øje og er blevet erklæret psykisk syg. Nytårsaften fik bragene fra fyrværkeriet hende til at krybe sammen i et hjørne - siden har hun været umulig at komme i kontakt med.

Statens hjælp til de to unge piger er på grænsen af det pinlige. Udbetalt får hver pige 3.985 kroner. Af dem skal de betale husleje, tøj, mad og andre fornødenheder.

"Det kan ikke være meningen. Det er det, jeg bliver så gal over. De to piger kan ikke klare sig selv, men ingen gør noget for dem," siger Lotte Müller.

Hun er uddannet jurist og har tidligere arbejdet i Indenrigsministeriet, men har ulønnet påtaget sig at kæmpe pigernes sag i forhold til det offentlige system.

"Jeg bor et par opgange fra den ene piges familie, så da jeg hørte om sagen, skrev jeg til dem for at udtrykke min sympati. Da jeg senere hørte, at ingen gjorde noget for dem, gik jeg ind i sagen," siger Lotte Müller.

En sag, der begyndte, da Susanne og Helle som så mange andre unge piger gik i byen. Hele natten havde de festet med to mandlige venner gennem mange år, og da natten ebbede ud og gik over i morgen, gik de fire op på den ene mands klubværelse for at afslutte aftenen med en drink.

Det kunne de jo bare have ladet være med, vil indvendingerne lyde. Men den mand, der senere affyrede sit våben i hovedet på dem, havde i mange år været deres ven og altid bedyret, at han ville passe på dem.

Der var ikke tale om en fremmed mand og derfor ingen grund til påpasselighed.

Derfor kom det som et chok, da han i klubværelset lagde an på Susanne, som er dansk statsborger, men født i Argentina.

Han ville have sex, og da hun afslog, smadrede han umotiveret en kølle ind i væggen.

De andre tre i lokalet fór sammen, hvorefter Susanne blev beordret ned på knæ. Her blev hun skudt to gange ind i tindingen.

Da Susanne segnede blødende om på gulvet, kom turen til Helle, der blev skudt tre gange i hovedet. De tre skud sendte hende i coma med det samme.

Den anden mand i lokalet havde intet med episoden at gøre, men gik i chok over de voldsomme hændelser og forlod stærkt chokeret lejligheden.

Trods de to skud i hovedet var Susanne ved bevidsthed, men lod som om, hun var død, indtil gerningsmanden forlod lejligheden. Først derefter turde hun flygte.

I en nærliggende gård nåede hun lige at fortælle to arbejdsmænd, at hun og hendes veninde var blevet skudt. Derefter besvimede hun.

Da den tilkaldte ambulance ankom til stedet, brugte lægerne en time på at behandle Helle, inden de turde flytte hende. Og først efter flere timers undersøgelse opdagede lægerne, at Susanne havde et projektil siddende i hovedet.

Inden Susanne og Helle traf den skæbnesvangre beslutning om at følge med de to mænd op på værelset, var de begge velfungerende, unge kvinder med en god fremtid foran sig. Susanne arbejdede som tjener, mens Helle studerede.

I dag er deres liv forvandlet til et liv i smerte - fysisk såvel som psykisk.

"De har ikke mere. Susanne har intet arbejde længere og Helle kan selvsagt ikke studere længere.

Men som jeg siger til dem, så fik de 27. august livet tilbage. Fordi de helt mirakuløst overlevede," siger Lotte Müller.

I dag er begge gået under jorden. Helle er indlagt på et hospital et sted i landet, mens Helle har lejet et værelse til 1.000 kroner et sted i provinsen.

Begge piger er nemlig skræmt fra vid og sans over udsigten til, at gerningsmandens familie opsøger dem. Igen.

Kort efter skuddramaet trængte hans familie ind på Helles stue, mens Susanne var til stede.

"De påstod, at de kom for at sige undskyld, men det er helt klart en form for vidnemanipulation. Pigerne blev rystede over at se dem. Det var jo som at se manden selv.

Men nu har de fået at vide af politiet, at de ikke må opsøge pigerne mere," siger Lotte Müller.

Alligevel har hun valgt at leje et værelse til Susanne et sted i Danmark. Værelset betaler hun 1.000 kroner for, og hvis hun hver dag spiser for 50 kroner, løber det op i 1.600 kroner. Tilbage er der 1.385 kroner.

"Hun har ikke råd til tøj, så jeg måtte ud og søge hjælp, så hun kunne få en frakke," siger Lotte Müller.

Siden overfaldet har Susanne tabt 12 kilo, ligesom de fleste af hendes tidligere venner har vendt hende ryggen.

Flere gange har Lotte Müller søgt om flere penge til den fortvivlede pige. Uden held. 3.985 kroner er det beløb, hun er berettiget til.

"Jeg har forgæves søgt om flere penge med henvisning til paragraf 81 i bistandsloven, der giver bistandskontorerne mulighed for at give penge til folk, der ikke selv har valgt at blive bragt i den situation, de er i. Og det må man da sige gælder pigerne her," siger Lotte Müller.

Helle derimod skal ikke selv betale for mad og husleje i og med, at hun er indlagt. Og den kendsgerning har bistandskontoret straks benyttet sig af.

"De vil skære i hendes ydelse på 3.985 kroner under henvisning til, at hun ikke har brug for kostpenge. Men faktisk koster det mere at være på et hospital, fordi man ikke kan spise deres mad hele tiden. Ligesom man måske gerne vil se f.eks TV på stuen," siger Lotte Müller.

Helle er i dag delvis hjernelammet, og kan ikke huske, hvad folk fortalte hende for blot et par minutter siden. Langtidshukommelsen fejler derimod ikke noget, og scenerne fra den frygtelige aften står printet ind i hendes hukommelse.

Først en gang til efteråret kommer nævningesagen mod deres gerningsmand, der har Thomas Rørdam som advokat, for retten.

Og Lotte Müller er pinligt klar over, at det ikke er velset at gå ud og kommentere en sag i pressen, inden den kommer for retten.

"Men der er ikke andet at gøre end at prøve at råbe folk op. Hvis ikke man kan det, ved jeg ikke, hvad man skal gøre. Hver gang jeg taler med det offentlige, taler jeg med en embedsmand, der affærdiger mig.

Jeg beder bare til, at de to piger bliver velfungerende, selvom jeg har mine tvivl med Helle.

Jeg ved, jeg vil få på hattepulden for det her, men jeg er ligeglad. Pigerne skal have så meget kærlighed, at de kommer til at brække sig over det," siger Lotte Müller.