Det har renovationsarbejderne forklaret politiet. Der stod seks sække - men skraldemændene tog kun de fire, som ikke lugtede.

Ugen efter - onsdag den 28. juni - stod der igen sorte sække foran huset. Denne gang blev de alle smidt i renovations-bilen, men da ladpressen trykkede sækkene sammen så den ene skraldemand, at der løb en tyk, rød og gullig væske ud af sækkene:

"Nu ligger der to liter blod i ladet," sagde han spøgefuldt til sin kollega.

Også skraldefolkene, der om mandagen hentede husets almindelige affald, undrede sig.

Mandag den 26. juni stod der en sort plasticsæk i affalds-stativet i stedet for den almindelige papirsæk.

Sækken var usædvanlig tung, 60-70 kilo, men skraldemanden tog den alligevel og smed på ladet.

Vidner har også set Ole og Peter Lundin køre sorte sække væk i Marianne Pedersens blå Ford Mondeo.

De blev kørt hen til bilen på to trillebøre - politiet ved ikke, hvor den ene trillebør er kommet fra - og i Forden er der fundet blod i bagagerummet og lyse hår, der muligvis stammer fra Marianne Pedersen.