Mens han sad og studerede TV2s hjemmeside, så han listen over konkurrencer på Nettet.
Han loggede sig ind på Peter Asschenfeldts nye konkurrenceside http://superskrab.guide2www.dk, meldte sig ind og vupti:
"Jeg skrabede fire plader og så, at jeg havde vundet 100.000 kroner. Først troede jeg ikke på det, så jeg måtte lige ind og læse konkurrencereglerne. Jeg troede, jeg skulle deltage i en lodtrækning om pengene.
Men den var god nok. Det var virkelig en god investering," siger Peter Balle, der læser til tekstilindkøber i Herning.
I går kunne han og kæresten Mette så indkassere de 100.000 kroner fra Peter Asschenfeldt personligt.
"Pengene skal bruges til afbetaling af studielån, og nogle af dem går jo nok til tøj," siger Peter Balle.