Ved du noget om sagen? Så hører BT meget gerne fra dig. Send en mail til 1929@bt.dk eller skriv en besked til os her på Facebook.
Ifølge DR er der 18 tilskadekomne, og Nordjyske Medier oplyser, at tre er kommet alvorligt til skade.
18 personer er kommet til skade, efter at en bus og en lastbil i eftermiddag stødte sammen nord for Hobro i Jylland.
Det oplyser vagtcentrallægen til DR Nordjylland.
De tilskadekomne er kørt til sygehusene i Randers, Aalborg og Aarhus.
»Vi har sendt 18 ambulancer, to akutlægebiler og en akuthelikopter til stedet. De fleste køres til Aalborg og Randers, mens en enkelt flyves til Aarhus,« siger vagtcentrallæge Jan Lindberg til DR Nordjylland.
»Det ser ud til, at lastbilen er kørt op bag i bussen. Lastbilens forende er smadret, og bussens bagende er revet væk,« siger DR-reporter på stedet.
Ifølge reporteren er børnene i teenagealderen.
Ulykkesområdet på Løgstørvej ved Stenild er fortsat afspærret og vil ifølge politiet være det i flere timer.