De så ellers glade ud, da spillerne tjekkede ind i Odense fra alverdens byer i mandags. Gensynsglæden var overvældende, røverhistorier fra de glade EM-dage og ferieland flød friskt og blandede sig med sol, sommer og hygge i Odense. En bølge af harmoni.

En bølge, hvis første krusninger viste sig i Ukraine, og spørgsmålet var, om styrken af den optimisme også var så kraftig, at spillerne kunne ride videre på den bølge i Odense i en slags post EM-tilstand og halvferie-mode. I en tid, hvor en del spillere stadig sidder i træk i det pivåbne transfervindue, og hvor andre enten sidder på bænken eller ikke er startet i deres ligaer endnu.

Og jo, de danske spillere holder sig stadig oprejste. I en første halvleg, hvor Olsen var tættest på sin ideelle startopstilling, var der ikke meget at udsætte på præstationerne. I kombinationerne, i det høje pres, i spillernes insisteren på at spille fodbold og i at skabe chancer. Men også i de personer, der tog ansvar: Agger atter dirigerende stærkt og utvetydigt, Zimling i sin kontrollerede balanceakt og ikke mindst Krohn-Dehli, der var Danmarks bedste og klart den farligste af danskerne, især når han satte tempo og skar ind centralt, hvorfra han iscenesatte Bendtner, som trods manglende klubkampe var en trussel især i luften.

Olsens mission på dette første VM-skridt havde én overskrift: Alternativerne. For hvad, hvis Bendtners karantæne opretholdes, og han ikke spiller mod Tjekkiet 8. september. Hvad hvis Simon Poulsen og Simon Kjær er for sent ude med en ny klub og ikke er klar mod tjekkerne. Hvad med Eriksen? Og hvad hvis Rommedahl og Brøndby fortsætter miseren på Vestegnen?

Det var altså alternativerne til det centrale forsvar, venstre back, højrekanten, den forreste angrebsplads og positionen bag Bendtner, Olsen skulle vurdere mod Slovakiet med det ene øje , mens det andet øje havde retning mod Parken 8. september.

I en død atmosfære i Odense viste Tobias Mikkelsen med sin noget heldige scoring i det 21. minut, hvor en slovak sparkede ind på Mikkelsen, der tog bolden med og skød den flot ind, at det var ægte, hvad han viste til EM. Han gjorde sig ofte spilbar og var flittigt i det defensive, men manglede til gengæld Rommedahls speed.

Juelsgård, der slap ved slovakkernes tredje scoring, på venstre back, Okore som Aggers makker og Helenius i front spillede sig ikke på landsholdet i aftes. Simon Poulsens optimistiske indstilling var savnet på venstre back, mens Okore især i anden halvleg var en smule for ivrig i sit pasningsspil. Helenius fik ikke meget at arbejde med i front, mens Eriksen var en del bedre på bolden og mere kreativ end hans afløser Lasse Schöne.

Mens det friske og fremadrettede spil i første halvleg var upåklagelig, bortset fra effektiviteten foran mål, var anden halvleg martret af sløvt og usikkert forsvarsspil, hvilket kostede tre scoringer. Olsen udskiftede seks spillere, hvilket naturligvis satte sit præg på en skidt anden halvleg. Inden det gik galt, havde Olsens set, hvad han skulle se: At alternativerne ikke havde de faste spillere niveau, og det bliver helt sikkert EM-heltene, der skal spille mod Tjekkiet.

Bekymringen ud fra kampen i aftes må være Bendtners position samt positionen som Aggers makker. Glæden må være at Mikkelsen er klar som Rommedahls afløser, mens Krohn-Dehlis gnist ikke er slukket ude på Vestegnen.