For et århundrede siden i dag sank den sidste del af det kæmpemæssige skib, Titanic, og forsvandt ned under havoverfladen. 2201 passagerer gik ombord i Southhampton. 1490 omkom ud i Atlanterhavet.

Det gør Titanic til et stort skibsforlis, jovist. Men det er langt fra det største skibsforlis, Verden nogensinde har set. Under Anden Verdenskrig blev flere skib med flygtninge omborg sunket, og antallet af omkomne på hvert af disse skibe var langt større end på Titanic.

Så hvorfor har Titanic opnået den myte-status, som skibsforliset nyder godt af den dag i dag?

Morten Skovsted er sognepræst, historiker og foredragsholder med speciale i netop Titanics forlis. Han holder multimedieforedrag om Titanic og dets forlis og har i sær haft travlt op til 100-års jubilæet for forliset.

I følge ham er der fire centrale grunde til, at forliset har fået så stor opmærksomhed i forhold til andre og større forlis.

For det første har James Camerouns episke film fra 1997, i følge Morten Skovsted, en stor del af fortjenesten for, at især den yngre generation kender til forliset.

- Det er fantastisk, som forliset har tag i os stadig, og det appellerer bredt til alle aldersgrupper. I forbindelse med 100-års jubilæet for forliset, er det gået op for mange af de helt unge mennesker, at historien i filmen faktisk bygger på en virkelig begivenhed, siger Morten Skovsted.

Forløbet omkring Titanic og dets forlis er i sig selv et drama, der lægger op til at blive husket af eftertiden, mener Morten Skovsted.

- Det er verdens største og mest luksuriøse skib, der rammer et isbjerg, efter besætningen har spejdet efter de selvsamme isbjerge. Først tror de ikke, at der er sket noget, men i løbet af to timer og fyrre minutter vokser katastrofens omfang, hvor 2200 skæbner oplever hver deres drama, siger Morten Skovsted.

Han understreger, at der ligger gode muligheder for identifikation, fordi de fleste har været ombord på et skib og kender den ængstelse, som passagererne ombord på Titanic har følt.

Veldokumenteret tragedie

Den tredje grund til Titanics berømmelse er, at forliset uden sammenligning er det mest veldokumenterede skibsforlis i historien.

Ud over de mange beretninger fra overlevende var der efterfølgende to søforhør, som betyder, at forløbet omkring forliset er ualmindeligt velbelyst, og at eftertiden minutiøst ved, hvad der foregik på Titanic både før, under og efter forliset.

- Jeg læste ’En nat man husker’ af Walter Lord i ottende klasse. Lord brugte årtier på at interviewe alle de overlevende, og det på grund af hans bog, at min interesse blev vakt, siger Morten Skovsted.

Den sidste grund til at Titanic har opnået sin kultstatus, er af lidt mere uhåndgribelig karakter. Titanic fra allerede før forliset en legende og et symbol på menneskets teknologiske formåen. Det var erklæret synkefrit, og det blev endda sagt, at end ikke Gud kunne synke det gigantiske skib.

- Jeg tror, at denne hybris/nemesis-konstellation appellerer til mange menneskers retfærdighedssans. Netop i Titanics tilfælde var erklæringerne om skibet forud for forliset et klokkeklart udtryk for hybris og menneskeligt hovmod, siger Morten Skovsted.

For samtiden blev Titanics forlis en markering af slutningen på en lang periode med fremgang, velstand og optimisme med mange teknologiske landvindinger. Forliset fik også umiddelbare konsekvenser for kravene til sikkerheden ombord på skibe. Det blev et krav, at der skulle være nok redningsbåde til alle passagerer. Titanic havde kun redningsbåde til 1178 passagerer, men havde 2201 passagerer ombord.

Desuden blev der indført døgnbemanding på skibes telegrafer. Én af grundene til at der ikke kom flere skibe for at hjælpe Titanic var, at skibene i nærheden havde slukket deres telegrafer for natten.