Et fransk containerskib med militært materiel beregnet for FNs kontingent i Kosovo,er sunket ud for Sicilien, oplyser en talsmand for den multinationale KFOR-fredsstyrke.

Ingen kom til skade ved forliset, der skete onsdag aften efter en brand på skibet, oplyser løjtnant Frederic Rose.

Skibet transporterede computere, larvefødder til kampvogne og forskellige maskindele til KFOR-styrken i den jugoslaviske provins.

/ritzau/AFP