Svensk tv-vært angrebet af ulve. Zoo-direktør afviser, at dødsfald kunne ske herhjemme

Den svenske tv-profil Arne Weise blev i 2007 overmandet i den ulve-indhegning, hvor en kvindelig dyrepasser søndag blev dræbt af de firbenede rovdyr.

Det skete under en tv-optagelse, og Weise troede, at hans sidste time var kommet.

Naturparken Kolmården i Sverige viser gerne sine ulve frem, og alle har mulighed for at komme helt tæt på. Det bør slutte nu, mener Arne Weise, som minder om, at der er tale om vilde dyr og ikke søde Disney-figurer.

LÆS OGSÅ:

LÆS OGSÅ:

- Risikoen er for stor, siger han til avisen Expressen.

Richard Østerballe, direktør for Givskud Zoo, sparer heller ikke på kritikken, efter at den 30-årige dyrepasser blev dræbt. Hun troede, at det var sikkert at gå alene ind i indhegningen, fordi dyrene er blevet så vant til at være omgivet af mennesker.

Kunne ikke ske i Danmark

- Mange har den overbevisning, at denne menneskeprægning er nok til at forhindre den slags situationer, men det kan vi nu se, at det er det ikke, siger Østerballe, der ikke kan forestille sig, at den slags kunne ske i hverken hans zoo eller andre steder i Danmark.

- Vores ulve er på ingen måde præget af mennesker, så de har deres helt egen naturlige adfærd. Det betyder, at de som udgangspunkt er sky og bange for mennesker. Det gør en væsentlig forskel, siger Richard Østerballe.

LÆS OGSÅ:

- Vi går aldrig nogensinde alene ind til ulvene. Der er altid to mand derinde. Den ene person gør aldrig andet end at holde øje med ulvene og markere over for dem, siger han og giver to bud på, hvad der kan have ført til ulveangrebet i Sverige.

Udfordret af en ulv

- Det, der formentlig er sket, er, at hun har fået et ildebefindende, er faldet eller på anden måde har opført sig mærkeligt, hvilket har fået deres angrebsinstinkt frem. Og den anden situation er, at hun som dyrepasser er blevet udfordret af en ulv. Det er naturligt i ulveflokke, at de udfordrer hinanden i hierarkisk rækkefølge, lyder det fra zoo-direktøren.