Journalist på Jyllands-Posten var manden bag aktindsigten, der nu ser ud til at give fire skattechefer et alvorligt forklaringsproblem
Jesper Høberg, 38 år og journalist på Jyllands-Posten siden 2002, er en mand, der kan give enhver embedsmand hovedpine.
På det seneste er Høberg bedst kendt for først detaljeret at afdække Skats kritisable behandling af erhvervsmanden Jesper ‘Kasi’ Nielsen; han var manden, der afslørede kritisable arbejdsmetoder hos en spindoktor i Skatteministeriet - men i 2010 var det en anden sag, Høberg var optaget af: Allerede i juni 2010, få uger efter at BT havde skrevet, at Thorning-Schmidts ægtefælle, Stephen Kinnock, ikke betalte skat i Danmark, fik Høberg en idé: Mon Venstre-krigeren Troels Lund Poulsen kunne holde sine fingre fra Skat Københavns sagsbehandling?
’En god historie’
Høberg bad om aktindsigt. Høberg ville vide, hvorvidt ministeren og ministeriet var blevet orienteret om sagen. Enhver antydning i den retning ville være det, journalister kalder ‘en god historie’, fordi noget så ville tyde på, at det Venstre-kontrollerede ministerium måske havde fingrene for langt nede i en sag, der kunne koste oppositionslederen sit politiske liv.
I dag, tre år senere, ved vi, at Høbergs stilfærdige anmodning iværksatte en månedlang kædereaktion i Skatteministeriet, der efterfølgende gjorde alt for at undgå, at Høberg nogensinde fik sandheden at vide, og at Skatteministeriet endda overvejede at slette dokumenter, så Høberg og Folketingets ombudsmand, der efter en klage fra journalisten undersøgte sagen, blev ført bag lyset.
Dybt, dybt problematisk
- Hvis det, du fortæller mig, er sandt, vidner det om en råddenskab, der er dybt, dybt problematisk, siger Jesper Høberg i dag.
Allerede i juli 2010, få uger efter at sagen var rejst, gjorde Skatteministeriet sit til at holde Høberg hen i mørke. Høberg ville have aktindsigt i de ‘ministerforelæggelser’, der var sket, ministeriet sagde nej. Høberg ville have datoerne, ministeriet sagde nej, og det med et påskud, der siden fik kritik. Vi har tavshedspligt. Ja, om detaljerne, men om, hvorvidt ministeren var orienteret om en sag, alle talte om i hele landet: den går ikke, mente ombudsmanden, som Høberg i september 2010 klagede til.
Selv Peter Lofts egne jurister i Skatteministeriet forsøgte at overbevise ham om, at han skulle give Jesper Høberg datoerne for, hvornår Troels Lund Poulsen var blevet orienteret, så sagen kom ud af verden; der blev endda lavet et færdigt udkast til et brev til Høberg med det indhold, men Loft afviste: Jesper Høberg skulle intet vide.
Nysgerrigheden vakt
Til gengæld blev nysgerrigheden vakt hos ombudsmanden, der stillede en række detaljerede spørgsmål om det eventuelle ‘samarbejde’ mellem Skat og ministeriet - og bad dertil om en liste over de dokumenter, der fandtes i sagen hos Skat.
Aktlisten viste, at Skat København i tre tilfælde havde modtaget dokumenter direkte fra Peter Loft.
Hvem der i disse hektiske dage i december 2010 gjorde hvad, er endnu ikke fuldt belyst, men en kendsgerning er det, at navnene på dokumenterne blev ændret, så ombudsmanden aldrig opdagede, at Loft direkte havde afleveret noter og dokumenter - og Loft kunne slappe af endnu et års tid, indtil Politiken i november 2011 afslørede, at Loft og direktør Erling Andersen på fem møder havde drøftet skattesagen, hvilket - da Erling Andersen i en redegørelse rejste mistanken om forsøg på politisk påvirkning - førte til, at sagen nu undersøges af en kommission.
- Hvis embedsmænd sidder og diskuterer, om de kan slette materiale eller ændre i det, så rører det ved noget grundlæggende i et demokrati, fordi de dermed forsøger at vildlede de myndigheder, der skal holde øje med centraladministrationen. Havde det været en straffesag, hvor man ændrer i bevismaterialet, ville det være kriminelt, siger Jesper Høberg.