Den seneste fidus er, at danske virksomheder ulovligt hyrer østarbejdere som selvstændige enmandsfirmaer i stedet for at ansætte dem som lønmodtagere. Det afslører den særlige indsats mod social dumping, Skat har iværksat siden nytår.

- På den måde undgår de at betale skat i Danmark. Det er det største problem, vi ser, især i byggebranchen, siger skattedirektør Per Jacobsen.

LÆS OGSÅ:

LÆS OGSÅ:

Alene sagerne om de falske selvstændige udgør 24 af de 160 sager om skattesnyd med udenlandsk arbejdskraft, Skat har afsløret i år.

Fidusen bruger de danske entreprenører til at undgå at betale skat på vegne af de ansatte. Samt undgå danske lønninger.

- Det er et kæmpe problem. Det er orkestreret af danske bagmænd, der vil undgå at deres udenlandske underentreprenører får danske overenskomst, siger Palle Bisgaard, forhandlingssekretær i 3F.

Arbejdsgiverne i Dansk Byggeri er heller ikke glade.

- Det er et problem, og det vinder frem. Vi anerkender udfordringen, selvom vi måske ser forskelligt på omfanget end 3F, siger direktør Peter Stenholm.