Danmarks skarpeste jurister hos statens advokatfirma, Kammeradvokaten, har enten overset eller set bort fra EU-regler. Dermed kunne der allerede for halvandet år være sat en effektiv stopper for Skats efter alt at dømme ulovlige forsøg på at tvinge teleselskaber til at udlevere følsomme oplysninger om deres kunder.

Kammeradvokaten godkendte i 2012, at Skat kunne tvinge teleselskaberne til at udlevere følsomme oplysninger i titusindvis om deres kunders brug af mobil. Men Kammeradvokaten overså eller så bort fra ellers centrale og kendte EU-regler, der forbyder, at den slags oplysninger kan tvinges ud af teleselskaber til brug for almindelig skattekontrol.

- Jeg forstår det ganske enkelt ikke. Jeg er målløs og forbløffet over, at Kammeradvokaten kan overse så centrale bestemmelser og dermed godkende en praksis, der er klart ulovlig. Det er jo ikke ubetydelige ting, vi har at gøre med, men indgreb, der rører ved noget meget centralt, nemlig indgreb i folks privatliv, siger ph.d. og professor i it- og teleret ved Aalborg Universitet, Søren Sandfeld Jakobsen.

Kammeradvokaten skulle vurdere, om det alvorlige indgreb var i konflikt med ‘grundloven, den europæiske menneskerettighedskonvention, retssikkerhedsloven og persondataloven’, hvilket ikke var tilfældet. Men Skatteministeriet erkender, at det relevante EU-direktiv, der beskytter teleoplysninger, blev overset.

I denne sag førte Kammeradvokatens mangelfulde arbejde til, at Skat i endnu halvandet år fortsatte med at tvinge eller forsøge at tvinge teleselskaberne til at udlevere dybt fortrolige oplysninger om deres kunder. I efteråret 2012 blev først CBB Mobil forsøgt presset til at udlevere teledata fra perioden 1996-2012 på en dansker, der i 17 år har boet i udlandet, og senere blev Telias direktør truet med dagbøder, hvis han ikke udleverede fortrolige data om én af sine mobilkunders private opkald. Først i august 2013 blev Skats praksis stoppet, da den danske telemyndighed, Erhvervsstyrelsen, fastslog, at Skat handlede ulovligt og i strid med EUs regler.

Skatteministeriet oplyser, at ministeriet - og Kammeradvokaten - først i sommeren 2013, da en ekspert i BT satte spørgsmålstegn ved lovligheden af Skats telejagt, opdagede, at der kunne være et problem i forhold til EUs e-databeskyttelsesdirektiv.

- Selvfølgelig kan man ikke forlange, at enhver jurist kender EU-reglerne på det område, men arbejder man med spørgsmål om, hvorvidt teleoplysninger kan udleveres til myndighederne, dukker det meget hurtigt op. Selvfølgelig skal Kammeradvokaten kende det direktiv - eller ret hurtigt, når juristerne går i gang med deres arbejde, finde direktivet ved almindelig kildesøgning. Sværere er det ikke. Der er utallige referencer til det direktiv i den juridiske litteratur og i domme, siger professor Søren Sandfeld Jakobsen fra Aalborg Universitet.

Kammeradvokaten har nu fået til opgave at formulere de spørgsmål til kommissionen, der endeligt skal afgøre, om Skat har handlet ulovligt, og om Kammeradvokaten har begået fejl.

Fakta

  • Kammeradvokaten er det private advokatfirma Poul Schmidt, som er ansat af staten til at levere advokatydelser til statslige myndigheder.

  • Kammeradvokaten repræsenterer eksempelvis altid skattemyndighederne i skattesager.

  • På Kammeradvokatens hjemmeside bliver det fremhævet, at EU-retten også er en del af virksomhedens speciale: ’Samspillet mellem EU-retten, international ret og dansk ret forekommer inden for alle retsområder. Vi yder bistand inden for alle dele af EU-retten...’

  • Trods arbejdet for staten er Poul Schmidt ikke en statslig institution, men et privat advokatfirma.

  • Samlet set afslutter Kammeradvokaten over 1.500 retssager om året.

Kilde: www.kammeradvokaten.dk