Sensationer og skandaler har altid solgt mange aviser. Det gælder også for BT, som gennem 100 år har bragt mange historier, som ingen havde set komme
Skandaler, utroskab, bryllupper og skilsmisser. Nyheder og afsløringer om de kendte og de kongeliges privatliv har der altid været godt salg i. Mange mener, at journalisterne i dag er blevet for frække og nærgående. Politikerne på Christiansborg føler sig jagtet. Er pennen i dag skarpere og grovere end før i tiden? Snager journalisterne for meget i det helt intime, når de dækker emner som: Er Helle Thorning-Schmidts mand homoseksuel? Er De konservatives leder bøsse? Var Lars Barfoed konen utro? Hvem betaler Lars Løkke Rasmussens tøj? Drikker han for mange fadøl? Nasser grevinde Alexandra på samfundet?
Nutidens journalister skåner ingen. Men der blev sandelig også gået til biddet i de såkaldt gode gamle dage.
LOG IND PÅ BT PLUS og læs meget mere om, hvordan og hvordan skandaler og sensationer altid har solgt mange aviser - også hos BT gennem tiden ...
Sensationer og skandaler har altid solgt mange aviser. Det gælder også for BT, som gennem 100 år har bragt mange historier, som ingen havde set komme
Skandaler, utroskab, bryllupper og skilsmisser. Nyheder og afsløringer om de kendte og de kongeliges privatliv har der altid været godt salg i. Mange mener, at journalisterne i dag er blevet for frække og nærgående. Politikerne på Christiansborg føler sig jagtet. Er pennen i dag skarpere og grovere end før i tiden? Snager journalisterne for meget i det helt intime, når de dækker emner som: Er Helle Thorning-Schmidts mand homoseksuel? Er De konservatives leder bøsse? Var Lars Barfoed konen utro? Hvem betaler Lars Løkke Rasmussens tøj? Drikker han for mange fadøl? Nasser grevinde Alexandra på samfundet?
Nutidens journalister skåner ingen. Men der blev sandelig også gået til biddet i de såkaldt gode gamle dage.
B.T.s dækning i 1930 af en ung skuespillerindes styrt fra berømmelsens tinde på grund af ondskabsfulde og falske rygter viser klart, at journalisterne også dengang gik meget tæt på.
Datidens store revyscener i København var Dagmar og National Scala. Her optrådte nogle af tidens populære navne, bl.a. Carl Alstrup, Liva Weel, Hans W. Petersen og en purung Marguerite Viby. Men den største stjerne hed Ingeborg Bruhn Bertelsen. En yndig pige fra Vesterbro i København, der medvirkede i 80 stumfilm i årene 1911 til 1921. Hun blev internationalt berømt og fik også en kontrakt med det amerikanske filmselskab Fox i New York.
I 1920 var Ingeborg Bruhn Bertelsen primadonna i Tivolis Sommerteater, hvor hun i lillepigetøj og med sløjfe i håret sang visen ’Sov Dukkelise’ til en bragende succes og landeplage. Hun fulgte succesen op året efter med endnu en ørehænger, ’Lille sommerfugl’. Sidstnævnte sang, som Bjørn Tidmand hittede med på dansktoppen 47 år senere, var allerede en landeplage i 1920erne.
Ingeborg Bruhn Bertelsen var kort sagt hele Danmarks superstar og scorede topgage. Hun købte stor villa i Klampenborg og optrådte i ugebladene med både rideheste og dyre biler. Men så gik det pludselig grueligt galt. Ondsindede rygter knuste hendes karriere. Det hed sig, at hun havde haft et seksuelt forhold til sin sanktbernhardshund. De vanvittige rygter ville ikke dø og blev hele tiden udbygget med nye, slibrige detaljer. I et forsøg på at redde den ulykkelige skuespillerinde fra et nervesammenbrud giftede hendes mangeårige ven, teaterdirektøren Paul Sarauw, sig med hende i 1930, og parret flygtede til udlandet. Men nu gik rygterne, at Ingeborg Bruhn ikke var i udlandet, men i hemmelighed indlagt på et hospital til behandling for sin sygelige lyst til sodomi – sex med dyr.
Sandheden var, at parret opholdt sig ved Den franske Riviera, hvor B.T.s udsendte journalist fandt dem. Skuespillerinden afviser sladderen som en grim spøg: »Allehånde tåbelige og urkomiske rygter er nået mig. Det sidste, jeg hørte, var, at jeg var død i Paris. Jeg siger som Mark Twain i en lignende situation: ’Rygtet om min død er stærkt overdrevet!’.«
Artiklen fortsætter under billedet
Da parret vendte hjem til Danmark, indrykkede de en annonce i B.T., hvor de fastslog, at rygtet var blottet for enhver sandhed. De udlovede samtidig en dusør til den, der kunne opklare sagen og afsløre rygtesmeden. B.T. støttede nu også den unge skuespillerinde og skrev på lederplads bl.a.: ’Enhver, der kommer op i popularitet, bliver befængt med opdigtede laster og dyder. Der er ikke grænser for, hvad folk tror. Alle rettænkende mennesker har dyb medfølelse med den ulykkelige, der er blevet offer for den dæmoniske ondskab, der sætter sådanne rygter i omløb’.
Det afholdt dog ikke B.T. fra at sende bladets absolut skarpeste pen, journalist Christian Houmark, af sted for at få en personlig kommentar til rygterne.
»De må ikke spørge mig. Jeg har ingen fjender. Ingen. Og derfor må det være en syg person, som har gjort det,« sagde den ulykkelige skuespillerinde til B.T.
Det var en syg kvinde. Kvinden blev samme år afsløret som opfinder af de skrækkelige rygter. Hun var sygeligt forelsket i Paul Sarauw og ville derfor knuse Ingeborg Bruhn Bertelsen. Hun tilstod, men slap med at betale sagens omkostninger på 150 kr.
Men Ingeborg Bruhn blev stadig forfulgt af publikum, der bl.a. bjæffede som hunde, da hun optrådte i Apollo Revyen i 1930. Ingeborg Bruhn var dømt færdig i branchen og emigrerede psykisk nedbrudt og uden at sige farvel til USA i 1947. Her boede hun til sin død i 1977 og tjente til livet som servitrice og syerske.
»B.T. blev engang skrevet og redigeret færdig i de tidlige morgentimer af journalister og redaktører, der næsten alle var iført smoking eller kjole og hvidt. De kom nemlig direkte fra byens natklubber,« fortalte daværende chefredaktør Carl Th. Jensen. Samme chefredaktør kom i øvrigt galt af sted, da B.T. i 1933 skrev, at statsminister Thorvald Stauning havde giftet sig med sangerinden Augusta Erichsen. En celeber nyhed, for Stauning var 60 år og smukke Augusta kun 35 år.
Artiklen fortsætter under billedet
»Nyheden om brylluppet var en sensation, og for mig blev den ikke mindre sensationel, da fru Olga Stauning næste dag ringede hjem til mig og spurgte, om jeg var helt sikker på den nyhed. Hun kunne nemlig ikke forstå den, for hun var så sandelig ikke blevet skilt fra Stauning. Det var ikke så hyggelige dage, der fulgte. Men takket være den vennesæle statsminister endte det uden ulykker hverken for mig eller den medarbejder, der havde bragt nyheden,« fortalte chefredaktør Carl Th. Jensen senere.
Men den bommert blev der grinet meget af ude i byen. B.T. måtte beklage, selv om historien ikke var helt ved siden af. Den smukke Augusta boede nemlig sammen med statsministeren, og det var hende, der måtte løbe i kælderen og hente whisky til politikerne under Kanslergadeforliget i Staunings hjem i 1933. Et lidt umoralsk forhold efter datidens begreber, som også skabte en masse sladder i krogene.
Underholdningsbranchen har altid svirret med rygter, og på landets revyscener var der ingen nåde for de stakkels ofre. Således også helt tilbage i 1920, hvor det hed sig, at kong Christian X var lettere beruset, da han ved genforeningen red over grænsen på sin hvide hest. Det sang man lystigt om i Tivoli Revyen det år. Visen hed ’Nøjes med det halle’ – med hentydning til indtagelse af våde varer – og den førte til, at en fornærmet kong Christian sagde nej tak til at overvære revyen og høre Ingeborg Bruhn Bertelsen synge succesvisen og landeplagen ’Sov Dukkelise’. Kongen fik i stedet arrangeret en særforestilling for den kongelige familie i Odd Fellow Palæet, hvor han hørte Ingeborg Bruhn Bertelsen synge den berømte vise.
Det er lidt i stil med historien om ’En gang til for prins Knud’. Et udtryk, som stammer fra premieren på en meget dristig fransk ballet, Francoise Sagans ’Det forsømte stævnemøde’, der blev sat op i Falkonercentret i 1958. Prins Knud havde været så uheldig at sidde bag en søjle i teatret, og efter forestillingen fortalte han, at han desværre ikke havde kunnet se ordentligt. Han var især skuffet over, at han ikke oplevede forestillingens mest dristige scene, der foregik i et badekar. Direktør Blicher-Hansen besluttede derfor straks at opføre den sexede ballet en gang til for den kongelige gæst. Foruden prins Knud og hans hustru, prinsesse Caroline Mathilde, blev denne ekstra forestilling kun overværet af B.T.-journalisten Arne ’Myggen’ Hansen, som i sin reportage næste dag i B.T. lancerede vendingen ’en gang til for prins Knud’. Året efter blev udtrykket gjort til en landeplage af skuespilleren Birgitte Reimer i Cirkusrevyen og i øvrigt også titlen på Ørkenens Sønners show i 2015.
Artiklen fortsætter under billedet
Arne ’Myggen’ Hansen var efter sin tid på B.T. knyttet til Danmarks Radio, hvor han bl.a. var vært på Giro 413 og den populære quiz ’Hvornår var det nu det var?’
Når B.T.s journalister ikke har snuden i sporet efter nyheder, må de ofte selv stå for underholdningen ved at lægge krop til diverse skøre eller muntre påfund. Journalist Karin Heurlin prøvede i 2006 at leve en dag som stærkt overvægtig for at se, hvor meget man bliver diskrimineret og mobbet. Dennis Knudsen hjalp med makeup og en nærmest ompolstret Karin Heurlin traskede rundt i Københavns gader og cafeer.
’Min dag som fed’ hed Karins fede reportage.
Man kan også komme sovende til en god historie. Det beviste journalist Leif Hansen, da han besluttede at teste en stærkt opreklameret anti-snorke-seng. Leif trak i pyjamas og nathue, og med sit elskede sovedyr under armen krøb han ned under dynen. Nej, reklamen holdt ikke. B.T.s udsendte medarbejder slumrede pænt ind, men lydløst foregik det ikke.
Samme Leif Hansen fik sved på panden, da han fik til opgave at interviewe DSBs populære reklamefigur Harry. B.T. havde fået et solotip om, at Harry havde forelsket sig i en artsfælle, en sød ung dame med grøn pels. Historien holdt vand, idet Harry hårdt presset indrømmede, at han havde mødt den skønne Solvej i en af DSBs kiosker, hvor hun arbejdede. Harry havde forvildet sig ind i butikken for at købe benzin til sin bil. Solvej syntes, Harry var sød, men prøvede at holde affæren på et venskabeligt plan. Afsløringen af Harry og Solvejs lovestory fik (tro det eller ej) en pæn plads på B.T.s forside næste dag.
Del: