Skandale-kaptajn: Jeg har klokket i det
Costa Concordias kaptajn foretog et telefonopkald, umiddelbart efter han havde sejlet krydstogtskibet på grund. Ulykken har nu krævet sit 12. dødsoffer.
Costa Concordias kaptajn foretog et telefonopkald, umiddelbart efter han havde sejlet krydstogtskibet på grund. Ulykken har nu krævet sit 12. dødsoffer.
Lørdag eftermiddag fandt dykkere liget af en kvinde på det forliste krydstogtskib Costa Concordia ud for den italienske ø Giglio.
Hverken hendes identitet eller nationalitet er endnu blevet offentliggjort. Fundet af liget sender det samlede dødstal efter forliset 13. januar op på 12 personer, mens tyve fortsat savnes. De regnes reelt for omkomne og menes stadig at befinde sig om bord på det langsomt synkende skib, oplyste chefen for kriseberedskabet, Franco Gabrielli, lørdag.
Ringede til rederiet
Det tragiske fund kommer samme dag som oplysningerne om, at den udskældte kaptajn, Francesco Schettino, foretog et opkald til en leder fra rederiet Costa Cruises, umiddelbart efter at hans skib var gået på grund:
LÆS OGSÅ:
- Jeg har klokket i det. Vi har ramt bunden. Jeg fortæller dig sandheden. Vi sejlede forbi Giglio, og vi tog et slag, sagde han.
Det fremgår af juridiske dokumenter i sagen, oplyser Sky News.
SE OGSÅ:
Schettino holdes i øjeblikket i husarrest i Napoli. Han er anklaget for uagtsomt manddrab og for at forlade sit skib, mens hundredvis af passagerer stadig befandt sig om bord. Han har blandt hævdet, at han snublede og faldt ned i en redningsbåd.
Redningsarbejderne på Giglio forsøger at fæstne Costa Concordia til klipper ved hjælp af tunge kabler, men der er en reel frygt for, at store bølger kan skubbe skibet væk fra dets klippeleje og dermed ned mod havbunden.
BNB