Efterfølgende fortalte Kasper og Anne Brøckners dreng, at han var snublet, de de passerede en stærkt trafikeret vej - men der skete jo ingenting, for bilen nåede at standse.
- Jeg havde mareridt i flere dage efter, siger Anne Brøckner.
Dengang affejede kommunen og institutionen det skete med, at der bare var tale om et enkeltstående tilfælde - og det gør leder af vuggestuen Christel Karaveli igen:
- Vi har et godt nok tilsyn, det skal bare lige friskes lidt op. Der var et problem den dag med Buster, det er rigtigt, men vi har ikke et generelt problem. De to episoder kan ikke sammenlignes, siger Christel Karaveli, da bt.dk besøger børneinstitutionen.
Anne Brøckner er rystet over, at Boager tilsyneladende ikke har lært noget.
- Det var endda Christel, der ringede op dengang for at fortælle, at vores børn havde været væk. Hvordan kan hun sige, at det er forskellige episoder? Det handler om, at børnene er uden opsyn, siger Anne Brøckner.
Kommunen afviser problemer
Heller ikke den ansvarlige leder hos kommunen, John Bamberger, ønsker at kæde de to episoder sammen.
- Man kan ikke undgå, at der sker ulykker og uheld, men når det sker, kræver det en bevist handling efterfølgende. Hvis vi ikke lærte af de her episoder og indrettede os efter dem, så kunne man med rette klandre os for det, siger han og lover, at kommunen vil kalde alle ansatte i Boager sammen for at diskutere institutionens sikkerhedsprocedurer.
- Det er præcis det samme, som han sagde sidste gang, lyder det fra Anne og Kasper Brøckner.
HAR DU OPLEVET SVIGT I DAGINSTITUTIONER? TIP BT PÅ 1929@BT.DK ELLER LÆS HER MERE OM HVORDAN DU KAN TIPPE BT