På uforklarlig vis blev hendes hår viklet ind i gokartens bagaksel, og i et splitsekund blev håret revet af hovedet på hende.

Lige siden har Shahida, der er arbejdsleder i ISS og mor til to små drenge, været indlagt på Rigshospitalets plastickirurgiske afdeling.

To gange er hun blevet opereret. Første gang i 11 timer - anden gang i seks.

I dag er hendes baghoved blottet for hår, dybe sår væsker, og mørke syninger over øjenbrynene viser tydeligt den voldsomme kraft, der rev hendes hår af.

Men hun forstår ikke, hvordan ulykken kunne ske. Og slet ikke i en forlystelsespark for børn.

"Jeg havde sat mit hår op i en knold og havde hjelm på. Og da jeg så kører anden omgang på banen, kan jeg mærke, at der sker noget med bilen.

Jeg føler et kraftigt ryk i nakken og forsøger at bremse.

Men bilen vil ikke standse," fortæller en grådkvalt Shahida fra sin hospitalsseng, mens manden Khalid, knuger hendes hånd.

Ifølge Shahida sker ulykken på få sekunder. Og da bilen langt om længe ender i banens barriere, kommer hendes mand og en af familiens venner hende til hjælp.

De tager deres skjorter af, som de vikler rundt om hendes hoved, der bløder.

"Umiddelbart efter begynder jeg at bløde fra munden og næsen. Smerten kom først senere," siger Shahida, der er glad for, at hun først på hospitalet forstod, hvor galt det stod til.

"Jeg ved simpelthen ikke, hvordan jeg havde klaret det, hvis jeg havde vidst, hvor slemt jeg var tilredt.

Mit hår var væk, man kunne se en knogle i baghovedet, og mit ene øjenbryn var flået af, mens det andet sad løst," siger hun og bryder grædende sammen, da hun fortæller om øjeblikket, hvor hun vågner op på hospitalet.

Efter 17 timer på operationsbordet er hun konstant på smertestillende medicin. I går fik hun fjernet forbindingen fra hovedet.

Øjenbrynene er syet fast, og lægerne har taget hud fra hendes lår for at lappe hendes baghoved.

Men der er stadig dybe sår, der skal læges - både fysisk og psykisk. Og hun ved ikke selv, hvordan hun kommer til at se ud og hvornår.

"Jeg er simpelthen så ulykkelig. Lægerne ved ikke, hvor længe jeg skal være indlagt. De siger, at vi skal tage en dag ad gangen.

Og jeg har endnu ikke set mig i spejlet - det tør jeg ikke," siger hun.

Men trods ulykken er Shahida Mir afklaret. Hun har for første og sidste gang kørt i gokart og vil gerne advare andre.

For da hendes mand i B.T. læste, at direktøren for Nordsjællands Sommerpark mente, ulykken ikke var parkens skyld, følte Shahida sig trådt på.

Der var nemlig ingen advarselsskilte til gokartbanen, da Shahida Mir var der.

De er så til gengæld blevet sat op efter ulykken.

"Der skal åbenbart altid et uheld til, før alvoren går op for folk. Derfor vil jeg advare mod sådanne forlystelser.

Da jeg stod i køen til gokartbanen, kiggede jeg nemlig efter advarsler. Men der var ikke nogen. Og sådan en ulykke kan ske for alle.

Det er farligt, hvis man har løst tøj på, et tørklæde eller langt hår, og det burde et skilt advare om. Jeg skal være glad for, at jeg er i live," siger Shahida.