Det kan ende fatalt, hvis ikke man har styr naturens signaler. Læs her, hvad du skal holde øje med, inden du springer en tur i bølgen blå.

Sommerferien er over og, og det indbyder til en tur i bølgen blå.

Men inden man springer i havet, skal man aflæse vejret og vandet. Ellers kan en simpel svømmetur ende fatalt, advarer Rådet for Større Badesikkerheds formand, Sven Hedegaard.

»Når vandet viser tænder og har store skummende fald på bølgerne, så skal familien Danmark sætte sig ind på stranden og hygge der i stedet,« siger han.

Er pålandsvinden kraftig, kan der opstå store bølger. Når bølgerne skyller ind over revlerne i sandbunden, begynder vandet at strømme, når det skal ud. Nede i sandbunden dannes der naturlige afløb, som kaldes revle- eller hestehuller.

Inde fra land kan revlehullerne spottes, når bølger skummer mindre end de omkringliggende. Det skyldes, at vanddybden er større i revlehullet, og det kan give en slem forskrækkelse, hvis man mister fodfæstet.

Bliver man først fanget i strømmen, skal man ikke svømme imod naturens kræfter, advarer Anders Myrhøj, der er chef for drift og sekretariat i TrygFondens Kystlivredning.

»Det er vigtigt, at man ikke går i panik. Man skal lade sig drive med, svømme så hurtigt til en af siderne som muligt og søge ind mod land et andet sted,« siger han.

Revlehullerne opstår oftest ved pålandsvind, men når vinden blæser fra den anden retning, skal man stadig være enorm varsom, forklarer Anders Myrhøj.

»Umiddelbart virker fralandsvind harmløst, for når man står inde på stranden i læ af klitter eller træer, kan man tit næsten ikke mærke den.«

»Men når man så kommer ud på vandet, kan vinden pludselig tage fat. Det kan blive særligt risikofyldt, hvis man ligger på sit oppustelige badedyr,« siger han.

Selv om vejret er vindstille, kan det ændre sig på et splitsekund.

»Bad i øvrigt aldrig alene selv, og sørg altid for at være ude i vandet med barnet. Det er ikke nok at være ved strandkanten. Når det går galt, går det rasende hurtigt,« siger Sven Hedegaard.

Ud for nogle strande og kyststrækninger ligger der høfder, som er en stensætning i vandet, der er blevet opsat for at reducere kysttilbagerykningen. De skal bestemt ikke bruges til at hoppe i vandet fra eller svømme tæt på.

»Hvis vinden kommer skråt fra siden på høfderne, kan det give ganske frygtelige hvirveldannelser. Vandet skal jo ud igen, og bliver man snuppet i strømmen, kan man drive til havs.«

Ude på særligt vestkysten er havet så åbent, at der kan ske en dominoeffekt af bølger, understreger Anders Myrhøj.

»De kan stamme fra uvejr flere hundrede kilometer væk,« siger han.

/ritzau/FOKUS