En gravid lærerinde og cheerleadertræner fra Texas i USA er sigtet for at have sex med sin 15-årige elev fra Dallas-Forth Worth.
Det skriver Fox News.
En retsrapport, som det amerikanske medie er i besiddelse af, hævder, at lærerinden Katherine Ruth Harper har sendt nøgenbilleder og haft sex med den studerende i løbet af sommerferien sidste år. Ifølge politiet kommunikerede de to med hinanden 76 gange i perioden den 1. juni til 31. juli.
Den 27-årige lærer mødte den 15-årige teenager på Tidwell Middle School i Roanoke, hvor hun arbejdede som cheerleadertræner, tennistræner og lærer.
Retsrapporten hævder ifølge Fox News, at drengen har tilstået de seksuelle møder.
'En ting førte til en anden, og hun fortalte mig at 'stikke den ind', og det gjorde jeg,' skulle drengen angiveligt have udtalt ifølge rapporten.
De seksuelle møder skulle desuden have inkluderet alkoholiske drikke og oralsex udført på Katherine Ruth Harper.
Nu er den sigtede lærerinde gravid og otte måneder henne. Det er ifølge det amerikanske medie stadig usikkert, hvorvidt den studerende er faren til barnet.
Myndigheder anmeldte den 27-årige kvinde, da de havde modtaget et anonymt tip.
Ifølge rapporten er den unge lærer sigtet for forholdet til den studerende.