Længe før rødstrømper og »Sex and the City« opfordrede Helen Gurley Brown kvinder til et aktivt liv både på karriere- og sexfronten Magasinet Cosmopolitians redaktør gennem 32 år døde mandag.

Forfatteren til bogen bag den verdensberømte TV-serie »Sex and the City« havde knap smidt bleen, da Helen Gurley Brown i 1962 skrev bogen »Sex and the Single Girls«, en bestseller, som de færreste kvinder kender i dag. Ikke desto mindre har den lagt grundstenen til, at Carrie og hendes medsøstre senere kunne leve det muntre liv i storbyen med både karrierejob og masser af sex.

Helen Gurley Brown, tidligere redaktør på magasinet Cosmopolitan, der døde mandag i New York, 90 år gammel, opfordrede kvinder til leve et selvstændigt liv med egen karriere og nyde sex - både før og uden for ægteskabet. Det talte man ikke højt om i de tidlige 60ere i USA.

Netop »Sex and the City«-forfatteren Candace Bushnell var mandag hurtigt ude på Twitter med sin hyldest til sin forgænger.

»Her slutter i den grad en æra«, skrev hun.

Don’t use men to get what you want in life. Get it for yourself

Også Erica Jong, forfatteren til den banebrydende frigørelsesromanen »Luft under Vingerne« fra 1973, blandede sig i hyldestkoret med et Gurley Brown-citatet:

»Don’t use men to get what you want in life. Get it for yourself« (frit oversat: Lad ikke mænd hjælpe dig til succes i livet, skab den selv, red.)

Gurley Brown leverede i det hele taget en stribe af citater, som hendes fans på Twitter mandag flittigt delte ud af.

Et af de mest kendte var: »Good girls go to Heaven, bad girls go everywhere« (Gode piger kommer i himmelen, slemme piger kommer overalt, red.)

Efter succesen med »Sex and the Single Girls« satte Hearst Magazine hende i 1965 i redaktørstolen på Cosmopolitan, og her blev hun indtil 1997. I hendes tid ændrede magasinet sig fra at være et blad for forstadshusmødre til et globalt magasin for moderne kvinder.

Helen Gurley Browns erklærede mål med bladet var at fortælle læseren, »hvordan hun kan få det maksimale ud af livet - både når det gælder penge, anerkendelse, succes, mænd, prestige, autoritet, værdighed, og hvad hun ellers måtte ønske sig af livet«. Da hun forlod redaktørposen, var oplaget på 2,5 millioner.

Helen Gurley Brown kaldte sig selv feminist, men hun blev også kritiseret af sine kønsfæller, blandt andet fordi hun var en stor tilhænger af kosmetiske operationer, som hun vistnok selv fik en del af, og for at lide hårdt for sit altid åleslanke ydre.

- Man kan ikke have et sexliv som 60-årig, hvis man er fed, har hun blandt andet sagt.

Hædret af New Yorks borgmester

Som forfatteren Judith Thurman skrev i 2009 i en anmeldelse af en biografi om Gurley Brown, var Cosmopolitan-redaktøren i højere grad et talerør for de kvinder, »som arbejdede på kontorer og i butikker, som ikke havde råd til at brænde en god BH, end hun var for deres universitetsuddannede medsøstre, der gik på barrikaderne i 70erne«.

Selv New Yorks borgmester var mandag på banen for at hædre sit afdøde bysbarn.

- Byen har mistet en pioner, som ikke blot ændrede hele medieindustrien, men også hele den amerikanske kultur. Hun var en rollemodel for millioner af kvinder, hvis tanker og drømme hun på en fantastisk måde fik omsat til print. Hun skubbede til grænserne og overskred dem og banede derved vejen for de yngre kvinde, som fulgte i hendes spor, sagde borgmester Michael Bloomberg.