Silas Holst: Vidunderligt at Britt springer ud af skabet
Det vækker glæde hos Vild med dans-stjernen Silas Holst, at Marianne Nybo og Britt Bendixen nu officielt står frem med deres parforhold.
Det vækker glæde hos Vild med dans-stjernen Silas Holst, at Marianne Nybo og Britt Bendixen nu officielt står frem med deres parforhold.
- Det er da vidunderligt og skønt for dem, at de nu er blevet klar til at springe ud af skabet, siger Silas Holst.
Den mangedobbelte Vild med dans-deltager, der sammen med sin partner Sohie Fjellvang-Sølling danser finale i morgen, har altid set op til Britt Bendixen, og han glæder sig på hendes vegne over hendes lykkelige private situation.
LÆS OGSÅ:
- Britt er mit forbillede og har været det i mange år. Jeg kender hende jo helt tilbage fra da jeg som lille kom på hendes danseskole, siger han og fortsætter:
- Jeg har altid set op til hende, og jeg synes, hun er den mest fantastiske kvinde. Og jeg synes bare, at det er dejligt for hende og Marianne, at de nu har gjort det her i deres eget tempo, lyder det fra Silas Holst, der selv er homoseksuel og blandt andet tidligere har dannet par med skuespilleren Thure Lindhardt.