Op mod 80 bandemedlemmer stormede sent mandag aften skadestuen på Odense Universitetshospital på jagt efter en såret person fra en rivaliserende gruppe.

Mændene, der var bevæbnet med køller og knive, raserede skadestuen og truede personalet, mens den lille håndfuld tilkaldte betjente så magtesløse til. Vreden gik også ud over en ambulance, der fik smadret ruderne.

Episoden bliver mødt med bred fordømmelse, forslag om en minimumsstraf på to års ubetinget fængsel for optøjer på et hospitals område og krav om øget sikkerhed på sygehusene. Men sikkerhedsspørgsmålet er meget følsomt, for læger, sygeplejersker og ambulancefolk skal være neutrale i enhver konflikt, understreger Freddy Lippert, direktør for akutområdet i Region Hovedstaden.

- Vores opgave er at behandle syge og tilskadekomne, uanset hvem de er. Vi tager ikke stilling til deres eventuelle lovovertrædelser. Vi behandler gerningsmænd og ofre ens, og vi overholder vores tavshedspligt, siger han.

Sygehusene sendes derfor ud på en svær balancegang, når der opstår optøjer og andre farlige situationer.

- Vi er nødt til at beskytte os selv og andre. Vi har en handlepligt, hvis vi føler, at vores medarbejdere er i fare, eller at vi kan forebygge yderligere forbrydelser, og i disse tilfælde kan det undtagelsesvis blive nødvendigt at tilkalde politiet, fortæller Freddy Lippert.

Rent praktisk placerer man i Region Hovedstaden altid medlemmer af rivaliserende grupperinger på forskellige skadestuer ved for eksempel fodboldkampe eller demonstrationer med flere parter. Desuden tager de enkelte sygehuse deres forholdsregler.

Det gælder blandt andet Rigshospitalet, hvor man af sikkerhedshensyn ikke vil komme nærmere ind på forholdsreglerne.

- Jeg kan bare sige, at vi i samråd med politiet har truffet en række forholdsregler angående vores adgangsveje, siger kommunikationschef Marianne Uldall.

Oversygeplejerske Lene Wichmann fra akutmodtagelsen på Odense Universitetshospital fulgte optøjerne på via telefonen. Hun blev ringet op af sine rædselsslagne kolleger, da bandemedlemmerne drog hærgende gennem skadestuen.

- Jeg sagde, at de skulle søge væk fra vinduerne, så de søgte mod nogle rum i midten af skadestuen, hvor de gjorde deres bedste for at beskytte sig selv og patienterne. Da der kom lidt mere ro på, sørgede de for, at der ikke kom flere patienter ind, fortæller hun.

Personale og patienter er efterfølgende blevet tilbudt psykologhjælp, mens sygehuset nu overvejer, om man kan skærpe sikkerheden.

- Vi vil gennemgå, hvad der er sket, og når vi har overblik over det, så skal vi vurdere, om der skal laves nogle foranstaltninger, der kan forebygge lignende situationer, siger administrerende sygehusdirektør Jane Kraglund.

En mulighed er at hyre vagter til at patruljere på skadestuen, men det er ikke vejen frem, advarer Dansk Sygeplejeråd.

- To-tre vagter kan jo ikke holde 60-70 mænd tilbage. Og det vil i værste fald få situationen til at udvikle sig negativt, siger John Christiansen, kredsformand for Dansk Sygeplejeråd i Syddanmark.

I stedet bør man blandt andet se på adgangsforholdene til akutmodtagelsen, mener han.