Det nuværende 2 procent-lån lukker snart, og afløseren får en lavere kurs. Du kan spare næsten 100.000 per to millioner kr. lån ved at omlægge nu.

’Renten er nok lav et godt stykke tid endnu - så jeg venter lidt’. Den tanke kan have strejfet mange boligejere, som endnu ikke har grebet muligheden for at sikre sig et historisk billigt, fastforrentet lån.

Men hvis du går med tanker om at omlægge dit lån – enten fra en højere fast rente eller fra et flekslån – så skal du være opmærksom på, at det nuværende ’superlån’ på to procent i rente og en kurs, der har sneget sig op over 98, snart er fortid.

Årsagen er, at serierne bag realkreditobligationer udskiftes hvert tredje år, fordi lovgivningen ikke tillader en løbetid på over 30 år. I praksis betyder det, at landets realkreditselskaber ikke længere kan udstede 2 procent-lånet i sin nuværende form fra slutningen af august.

I stedet kommer en ny serie obligationer med en kurs, der ventes at blive omkring 1,5 procentpoint lavere end de eksisterende. De afdragsfrie lån vil tage et hop fra 2,0 til 2,5 procent i rente på grund af kursændringen.

Dermed bliver det dyrere at finansiere boligen med et realkreditlån.

Spar næsten 100.000 kr.

I kroner og øre kan der være tale om knap 100.000 kr. set over hele lånets løbetid, hvis der er tale om et afdragsfrit lån og en bolig, der koster to millioner kr.

»Det bliver en ringere forretning at vente. Over tid bliver det til rimeligt store summer,« lyder det fra Jeppe Borre, der er seniorøkonom i Nykredit.

Han har foretaget beregninger for BT, der viser, hvad husejerne taber på at vente med at konvertere til september - med udgangspunkt i et kursfald på 1,5 og uændrede renter. Jeppe Borre understreger, at kursfaldet er en forventning baseret på tidligere erfaringer, men at det kan variere fra 1 til 2 procent.

For et lån på en million kroner med afdragsfrihed lyder ekstraregningen på 45.000 kr. Hvis låntageren går efter en gennemsnitlig ejerbolig, der koster omkring to millioner kroner, løber det hurtigt op i små 100.000 kr.

Er der tale om lån med afdrag, så må boligejere hive 21.000 kr. ekstra op af lommen, hvis de først skriver under på en ny låneaftale til efteråret.

»Det vil vise sig til september, hvor meget det præcist er. Men kernen i det er, at kursen falder, og det er et argument for at lave en omlægning nu, hvis man allerede sidder med de overvejelser. De kan f.eks. være en nedkonvertering, som vi har set rigtig mange boligejere gøre i de seneste år. Der sidder stadig en del, der ikke har fået det gjort,« siger Jeppe Borre.

Selv om de fleste danskere har omlagt lån, er der stadig lån for knap 70 mia. kr. med en rente på 3,5 procent eller højere og lang løbetid.

Slå til nu

Boligejere med fastforrentet lån, der gerne vil konvertere, skal opsige deres lån to måneder før næste termin – dvs. inden slutningen af april skal du have fat i din rådgiver, hvis du gerne vil have fingrene i 2 procent-lånet, før det udløber.

Susanne Arvad, der uafhængig privatøkonomisk rådgiver, anbefaler boligejere at slå til med det samme, hvis de går med tanker om at omlægge lån.

Der er mest, der taler for stigende renter, mener hun:

»Hvis man skal tro på, at der kommer et bedre tidspunkt, så skal det være fordi, at der f.eks. kommer nogle tal fra USA, hvor arbejdsløsheden stiger, eller renten sænkes. Men det ligger ikke i kortene for øjeblikket. Der er langt større optimisme i markedet.«

Hun bekræfter, at kurserne falder, når der kommer nye obligationsserier.

»Prisen på en obligationsserie bliver blandt andet sat ud fra løbetiden, og jo længere løbetid, des lavere kurs. Det er en almindelig markedsmekanisme. Hvis vi forudsætter, at renten er stabil i løbet af 2017, så er det bedre at omlægge i dag end at gøre det sidst på året,« siger Susanne Arvad.

Og der kan være en stor gevinst ved at omlægge lån for mange danskeres vedkommende, fastslår hun:

»Vi har desværre stadig rigtig mange, der ligger i både 3, 4 og 5 procent-obligationer, selv om man tror, at det er løgn.

De skal opsige inden udgangen af april,« lyder det fra den økonomiske rådgiver.

Huspriser flader ud

Af: Lars Lindevall | larh@bt.dk

Efter en lang periode med store prisstigninger på store dele af boligmarkedet, har huspriserne taget sig en puster i den seneste tid.

Men lejlighedspriserne fortsætter deres bratte kurve opad, viser nye tal fra Danmarks Statistiks ejendomsprisstatistik for januar 2017.

Konkret var huspriserne fuldstændigt uændrede fra december 2016 til januar 2017, mens lejlighederne steg med 0,5 pct. Det seneste år er huspriserne steget med 3,3 pct., mens lejlighedspriserne er steget med 6,8 pct.

»Huspriserne har ligget næsten stille siden maj 2016, dvs. de seneste 8 måneder. Vi vurderer, at der er tale om en midlertidig pause, og at priserne vil stige igen, når vi får tal for foråret og sommeren 2017. Den lave rente, den højere beskæftigelse og de stigende lønninger hjælper til. Konkret forventer vi, at huspriserne vil stige med 2,8 pct. i 2017 og 2,7 pct. i 2018,« siger boligøkonom Lise Nytoft Bergmann fra Nordea Kredit.

Hun kalder de fortsatte prisstigninger på ejerlejlighedsmarkedet for bekymrende.

»Lejlighedspriserne er allerede høje i hovedstaden og Aarhus, og jo mere de fortsætter op, des større er sandsynligheden for, at de vil falde igen, når renten begynder at stige. Vi er en smule bekymrede, og det er vigtigt, at køberne husker, at når noget kan stige hurtigt, kan det også falde hurtigt.«