Hvis ikke du allerede er ude og nyde det gode vejr, kan det godt være, du skal få fart på, hvis du vil nå det i denne omgang.
Lørdag skinner solen fra en skyfri himmel de fleste steder i landet, og DMI har også allerede målt helt op til 27 grader, hvilket gør det til årets anden sommerdag. Men pinsesolen får ikke lov at danse lystigt særligt længe, fortæller vagthavende meterolog ved DMI, Olaf Mathiassen
- Det begynder allerede sidst på lørdagen at gå ned ad bakke. Og Pinsedag bliver det noget blandet. Hvor det i dag er mest sol, vil det søndag mere blive en blanding af sol og skyer, og vi risikerer også regn og enkelte tordenbyger. I første omgang i den østlige del af landet, men senere kan det også ramme Jylland, siger Olaf Mathiassen.
LÆS OGSÅ:
LÆS OGSÅ:
Men selvom der måske kan komme en sky en gang imellem, kan det godt være, man skal overveje at tilbringe pinsen udendørs. For det ligner sidste omgang af sommer-temperaturer.
- Nedturen fortsætter i næste uge, hvor temperaturerne falder til 10-15 grader og så med kraftig vind. For nogen vil det næsten føles som at gå fra sommer til efterår, siger Olaf Mathiassen, som fortæller, at det selvom det har været varmt, er vi stadig langt fra rekorden.
- Varmerekorden for maj er 30 grader, mens den for april er cirka 27-28 grader, så der er lidt vej endnu.
Så det kan godt være, at pinsen måske ikke ligefrem byder på 30 grader, men dem, der har fornøjelsen af at være ude i solen lørdag, har altså gode grunde til at nyde den, når man tænker på, hvordan de kommende dage ser ud.