I nat smækkede transfervinduet i for Superligaen og Premier League, og allerede 30. januar kl. 00.00 lukkede det i Spanien. Heldigvis for mange fodboldspillere og klubber har det stadig åben i en række lande.
Lasse Vibe scorede 23 mål i Allsvenskan i den forgangne sæson. Det har affødt et bud fra Reading, som dog blev afvist af hans klub IFK Göteborg.
En række andre fodboldspillere står formentlig i samme situation som den danske angriber, og hvis Lasse Vibe eller andre kollegaer ønsker at skifte klub på trods af lukketiden i de største europæiske ligaer, så kan det stadig lade sig gøre. I nogle tilfælde godt nok til mindre - for nogen, måske - attraktive ligaer eller klubber.
De russiske klubber må stadig handle spillere, og det kan måske lokke nogen set ud fra et økonomisk perspektiv, mens Norge, der også stadig holder åbent, kan tilbyde et niveau, der i bedste fald er på lige fod med Superligaen. Svenskerne må også stadig forstærke Allsvenskan-trupperne.
Her er transfervinduet stadig åbent - og her er lukkedatoen:
Argentina - 15. februar 2015
Bosnien Herzegovina - 27. februar 2015
Brasilien - 21. juli 2015
Finland - 6. maj 2015 (åbner først 12. februar)
Kroatien - 16. februar 2015
Norge - 31. marts 2015
Polen - 2. marts 2015
Portugal - 4. februar 2015
Sverige - 31. marts 2015
Tjekkiet - 21. februar 2015
Ungarn - 23. februar 2015
Du kan se en samlet liste her.
