Shopping in the rain
Når det drypper på dig, regner det med millioner i stormagasinernes kasser. Når det styrter ned fra oven, styrter folk nemlig ind i tørvejr i stormagasinerne, og tømmer tegnebøgerne.
Når det drypper på dig, regner det med millioner i stormagasinernes kasser. Når det styrter ned fra oven, styrter folk nemlig ind i tørvejr i stormagasinerne, og tømmer tegnebøgerne.
"Sådan noget vejr som vi har nu, giver helt klart et mersalg. Folk er rationelle og får handlet det, de skal. Op til 25 pct. over normalen er vores salg lige nu.
Så snart det så er strandvejr og op mod 30 grader stormer folk ud til Nyhavn, Tivoli og strandene. Vi fører statistik og tendensen er klar: ligesom landmændene er vi glade for regn," siger en synlig tilfreds forretningschef, Bo Steffensen fra Magasin.
Han bakkes op af kunderne, hvoraf flest i går var kvinder. Regn er lig med business.
"Ja, jeg går meget mere herind når det er dårligt vejr udenfor. Tivoli er jo ikke så sjovt i regnvejr," forklarer Dorte Hermansen fra Herlev.
En anden købeglad gav denne beskrivelse:
"Jeg elsker at shoppe, når det regner. Alle kender følelsen af det der hygge-inde vejr, og så er det perfekt at gå i forretninger og rigtig powershoppe."
Dansk Handel og Service har disse forklaringer på den regnvåde succes.
"Store forretninger som Magasin og Illum har det godt i regnvejr. De tjener ekstra på turister.
For mange er det stadig en oplevelse at komme ind i stormagasinet med dets mangfoldighed af varer," siger chefkonsulent Morten Emborg og føjer til:
"Det er jo egentlig helt logisk. Når det regner vil man gerne undgå at blive våd, og køber så paraplyer.
Man kan også gå indendøre - det er samme princip som, at folk går mere på museer i regnvejr.
Det er en gammel sandhed, at en god købmand ser vejrudsigt om aftenene, så han ved, hvad der skal være af grilludstyr, bøffer m.v. til næste dag."
I Magasin, der er i gang med en modernisering for små 200 mio. kr, har man længe studeret vejrudsigten grundigt. Hvis der kommer hedebølge ved ledelsen, at der skal geares ned på aktiviteter.
Overskyet vejr med spredte byger er guld værd for Illum og Magasin, mens hedebølge lægger de store butikker øde.