SFs Mattias Tesfaye flirter med Folketinget
Kandidat til næstformandsposten i SF, Mattias Tesfaye, bekræfter, at han har været i dialog med Køge kredsen om et muligt folketingskandidatur.
Kandidat til næstformandsposten i SF, Mattias Tesfaye, bekræfter, at han har været i dialog med Køge kredsen om et muligt folketingskandidatur.
Kandidat til næstformandsposten i SF, 30-årige Mattias Tesfaye, bekræfter over for B.dk, at han har været i kontakt med Køge-kredsen om at stille op som folketingskandidat.
Banen er kridtet op til kampen om næstformandsposten i SF, når udfordreren Mattias Tesfaye og nuværende næstformand Meta Fuglsang om to uger skal vinde landsledelsesstemmer på SFs landsmøde. Men det er måske ikke det eneste valg, den 30-årige murersvend og medlem af landsledelsen Mattias Tesfaye kommer til at kæmpe. Han har nemlig også været i snak med SFs kreds i Køge om et folketingskandidatur.
- Jeg har været nede at snakke med dem om det, men vi snakker stadig bare, bekræfter han, men afviser at han allerede skulle være valgt som kandidat.
Tesfaye blev topscorer, da der på SFs landsmøde var valg til landsledelsen, og han har sagt, at han udelukkende er kandidat til næstformandsposten, hvis den modsat i dag bliver en fuldtidsstilling og anses for at være et politisk hverv. I dag varetages formandsposten nemlig af to personer, vikarierende folketingsmedlem for Meta Fuglsang og Tonni Hansen, og har en mere organisatorisk rolle. Tonni Hansen genopstiller ikke.
Næstformandsposten i SF blev frem til valget varetaget i et fuldtidsjob af skatteminister Thor Möger Pedersen, der efter massivt pres fra SFs bagland valgte at trække sig få dage efter regeringsdannelsen.
Mattias Tesfaye var i går under beskyldning af tidligere folketingsmedlem Pernille Frahm for synspunkter, som hører mere hjemme i et kommunistisk parti end i SF. På debatforummet Rød Blog udfordrer hun Tesfaye på hans ti såkaldte teser for »praktisk socialisme«, som han skrev i 2008. Af første tese fremgår det blandt andet, at »udgangspunktet for alt politisk arbejde må derfor være arbejderfamiliernes kamp for bedre livsvilkår. Alle andre kategorier, herunder køn, etnicitet, tro og seksualitet, er kun interessante som en del af samfundets sociale struktur«.