- Jeg tror, at der er flere forklaringer. I øjeblikket står vi foran et landsmøde, hvor selve landsmødeemnerne har vakt en del diskussion. Vi har både diskuteret partiprogram og næstformandsvalg åbent. Selvom vi kan sige, at politisk debat er frugtbart, så giver det et indtryk af, at vi diskuterer, hvor vi skal hen. Den usikkerhed tror jeg ikke, at vælgerne bryder sig om. Jeg tror, det er vigtigt, at vi får klaret landsmødet på en god måde, og at vi får udstukket en klar politisk kurs, som vi så følger. Så tror jeg også, at meningsmålingerne kan blive bedre, siger Meta Fuglsang, der qua sin position i partiet selv er en del af debatten.

SF afholder landsmøde i Kolding fra den 13. til den 15. april.