SF vil have stop for øget svineproduktion
SF vil have stop for øget svineproduktion
SF vil have stop for øget svineproduktion
SF vil have et omgående stop for udvidelsen af svineproduktionen, og derfor indkalder partiet miljø- og energiminister Svend Auken (S) i samråd.
Baggrunden er, at miljøministeren i flere omgange har udsat den ammoniak-handlingsplan, der var en delaftale mellem regeringen og SF i forbindelse med Vandmiljøplan II og det faktum, at amterne ifølge SF modtager en masse nye ansøgninger fra svineproducenter, der enten vil udvide eksisterende besætninger eller etablere helt nye. Dermed er der lagt op til en stigning i antallet af slagtesvin i Danmark udover de 23,5 mio., der i forvejen er, og det kan miljøet ikke bære, mener SF.
Formanden for Folketingets Miljøudvalg, Jørn Jespersen (SF), peger på, at selv om den nye landbrugslov har sat et loft over størrelsen af svinebesætninger, så er der aldrig taget politisk stilling til, hvor mange svinebesætninger der skal være i Danmark eller foretaget nogle undersøgelser af, hvor mange miljøet kan bære.