Lærere, arbejdsgivere og fodboldtrænere skal give en udstrakt hånd til løsladte personer efter afsonet straf. Det foreslår SFs retsordfører Karina Lorentzen.

Hun vil gerne afprøve en forsøgsordning, hvor relevante medlemmer af lokalsamfundet i såkaldte stormøder skal lægge en plan sammen med den løsladte og opstille nogle krav til ham eller hende for at hjælpe personen tilbage i samfundet og ud af den kriminelle løbebane.

- Vi vil rigtig gerne inddrage lokalsamfundets ressourcer mere. Det kan være et familiemæssigt netværk, en tidligere træner, en tidligere arbejdsgiver, eller hvem der nu kunne tænkes at bidrage med noget positivt i forhold til den person, der er blevet løsladt. Det skal sikre, at der er en plan, at der er hjælp, støtte og vejledning, og at der er nogen, der ser det, inden det går skævt, siger Karina Lorentzen Dehnhardt.

Hun forklarer, at stormøderne både skal hjælpe den løsladte til ikke at falde tilbage i kriminalitet, men også hjælpe lokalsamfundet til at tage imod en tidligere kriminel. En del af forslaget handler om, at ofret for gerningspersonens forbrydelse kan vælge at tage del i stormøderne.

- De ofrer, der har lyst - og jeg vil godt understrege, at det skal være frivilligt - skal have nogle flere muligheder for at blive hørt og set, og det synes jeg ikke, at vores retssystem er ret godt indrettet til i dag. Her (under stormøderne, red.) kan offeret rent faktisk være med til at lave aftaler med gerningspersonen om, hvordan fremtiden skal se ud, siger Karina Lorentzen Dehnhardt. Det kan for eksempel være, at offeret foretrækker, at gerningspersonern ikke opholder sig på den vej, hvor offeret bor.

Forslaget bliver positivt modtaget af professor i kriminologi ved Copenhagen Business School (CBS) Vagn Greve.

- Det er helt afgørende for folk, der løslades fra et fængsel, at de kommer ud i et normalsamfund og ikke er henvist til arbejdsløshed og til de kammerater, de har fået i fængslet. Så ethvert forsøg på at skabe bedre muligheder for at komme tilbage i et normalt samfund må vi alle sammen se på som særdeles positivt. Man kan håbe på, at det kan mindske tilbagefald og dermed give færre ofre, siger Vagn Greve.

Tal fra Kriminalforsorgen viser, at 33,7 procent af løsladte, der har afsonet deres straf i fængslet, begår ny kriminalitet inden for de to første år efter løsladelsen. Andelen af tilbagefald for gerningspersoner, der ikke har siddet fængslet, er betydeligt lavere. Således begik 20,2 procent af personer med fodlænke ny kriminalitet i løbet af de to første år efter afsonet straf, mens andelen for betinget dømte er 26,2 procent.

En anden del af udspillet fra SF handler om, at de løsladte skal have tilknyttet en særlig mentor, som tager sig af tilsyn og kontakt med prøveløsladte. Desuden skal tilsynene i større omfang foregå hjemme hos den prøveløsladte.

Der skal forhandles om en ny aftale for Kriminalforsorgen til efteråret.