En række SFere i folketingsgruppen og landsledelsen vil hæve boligskatterne fra næste valgperiode. SF-minister afviser debat
Skatteminister Thor Möger Pedersen (SF) afviser sammen med flere ledende SFere helt at diskutere et krav i fra flere folketingsmedlemmer i partiet om at lade boligskatterne stige fra næste valgperiode.
Han kalder det ”uklogt” at skabe usikkerhed om boligmarkedet ved fra politisk side at så tvivl om boligskatterne. Men han afviser ikke, at boligskatterne kan komme i spil i en kommende skattereform.
- Det er uklogt at skabe usikkerhed om boligskatterne. Vi står i en tid med et meget presset boligmarked. Mange familier har købt boliger på toppen af et marked, og de har svært ved at få enderne til at mødes, siger Thor Möger Pedersen.
HVAD SYNES DU OM, AT SF NU ÅBNER OP FOR, AT DER SKAL SES PÅ BOLIGSKATTERNE? DELTAG I DEBATTEN UNDER ARTIKLEN
Regeringens egen position er, at partierne vil holde boligskatterne i ro i denne valgperiode, og der er endnu ikke enighed om, hvad der skal ske med boligskatterne i næste valgperiode. Thor Möger afviser dog, at han dermed selv skaber usikkerhed om boligmarkedet ved ikke at ville fortælle, hvad der skal ske med boligskatterne om tre til fire år.
- Man laver politik for en valgperiode ad gangen, men jeg tror nu, at regeringens position bør stå ganske klart, at boligskatterne skal holdes i ro. Det skal de naturligvis, fordi boligmarkedet har brug for stabilitet. Derfor vil jeg advare imod, at man fra politisk side skaber usikkerhed om boligskatterne, siger Thor Möger Pedersen.{embedded type="node/polls" id="19451333"}
Bliver boligskatterne udelukket fra de forhandlinger, som I har om en skattereform?
- Jeg har hele tiden insisteret på, at regeringen skal fremlægge et samlet udspil til en skattereform, og det mener jeg også er den rigtige tilgang, men regeringens position er klar. Det fremgår af regeringsgrundlaget, og det er, at boligskatterne skal holdes i ro, siger skatteminister Thor Möger Pedersen.
Villy afviser diskussion
SF-leder Villy Søvndal afviste helt at gå ind i diskussionen om højere boligskatter i næste valgperiode, da han her til morgen troppede op til gruppemøde på Christiansborg. - Vi forhandler ikke næste regeringsgrundlag i denne valgperiode. Vi regerer i denne periode, og så tager vi stilling til, hvad der skal ske i næste valgperiode, lød det fra Villy Søvndal, som heller ikke mente, at han skaber usikkerhed om boligmarkedet ved ikke at melde ud om boligskatterne for næste valgperiode.
Når jeg køber hus, så tager jeg også stilling til, hvad der skal ske i mere end bare de næste tre til fire år?
- Det er jeg med på. Derfor kan folk også helt trygt købe et hus, fordi der ikke sker noget i denne valgperiode. Hvad der sker i den kommende valgperiode, det tager vi stilling til efter et valg, lød det fra Villy Søvndal.
Flere andre ledende SFere, som landsledelsesmedlem og næstformandskandidat, Meta Fuglsang, og finansordfører, Jonas Dahl, afviste helt at gå ind i diskussionen, da de møste op til gruppemødet.
- Jeg overlader det fuldstændig til dem, som ønsker at diskutere det her. Vi har et klart regeringsgrundlag, og det er det, jeg går efter, sagde retsordfører, Anne Baastrup.
Bør man se på boligskatterne?
Deltag i debatten herunder