SF slår fast: Özlem skal også stemme for
Hvad tror du hun gør? Deltag i afstemningen HER
Hvad tror du hun gør? Deltag i afstemningen HER
Selvom SF-gruppeformand Pernille Vigsø Bagge ikke har været i kontakt med Özlem Cekic, erklærer hun nu, at alle i SF stemmer for skatteaftalen.
For rullende kameraer erklærede SFs gruppeformand Pernille Vigsø Bagge for kort tid siden, at alle SFere nu stemmer for skatteaftalen, men hun erkendte bagefter overfor Berlingske, at hun slet ikke har været i kontakt med Özlem Cekic, som fra USA har meldt ud, at hun stemmer imod.
- Det er sådan, at i SFs gruppe står vi alle sammen bag skatteaftalen, og stemmer for den i salen, sagde gruppeformanden, da hun trådte ud fra et to timer langt, dramatisk gruppemøde i SF.
Ved sin side havde hun partiets EU-ordfører, Lisbeth Bech Poulsen, som også har sagt åbent, at hun ikke kan stemme for aftalen. Men nu bakker hun op.
Betyder det her, at Özlem Cekic også stemmer for aftalen?
- Jeg har ikke haft lejlighed til at tale med Özlem i dag, for hun sidder i USA, men holdningen er, at vi stemmer ens i SF til de forslag regeringen lægger frem, fordi SF er en del af regeringen. Det holder vi fast i, udtaler Pernille Vigsø Bagge.
Så når I siger, at alle stemmer for, så er det i virkeligheden før, I har taget Özlem i ed?
- Nej, altså jeg vil gerne have lov til at tale med Özlem, men det er udgangspunktet, at SF er en del af regeringen, og SF bringer alle vores seksten mandater med ind i regeringen, når vi laver aftaler.
Kan Özlem blive i SF, hvis hun stemmer nej?
- Jeg vil have lov til at tale med Özlem. Det er simpelthen ikke fair, at jeg ikke får lov til at tale med Özlem. Jeg vil ikke kommunikere med Özlem gennem pressen, siger Pernille Vigsø Bagge.
Skatteaftalen mellem regeringen, Venstre og de Konservative har de seneste døgn bragt SF ud i en intern krise, hvor flere SFere åbent har kritiseret, at regeringen har indgået en skatteaftale, som blandt andet finansierer topskattelettelser ved at nedregulere overførselsindkomster.
Berlingske har forsøgt at få en kommentar fra Özlem Cekic, men det har ikke været muligt.
HVAD MENER DU? DELTAG I DEBATTEN HER OG I AFSTEMNINGEN NEDENFOR
{embedded type="node/polls" id="20829794"}
{embedded type="node/polls" id="20828365"}