Sådan lyder kritikken fra en stribe af partiets egne profiler i og uden for folketingsgruppen, skriver Politiken.

På SF's landsmøde om to uger skal medlemmerne for første gang i ni år vedtage et nyt principprogram, som kommer til at definere SF i årene fremover.

Men det udkast, som landsledelsen har lavet til et nyt program, lægger ifølge kritikerne for meget vægt på, at SF skal repræsentere 'almindelige lønmodtagere', og at samfundets omfordeling skal ske fra 'den økonomiske elite til den brede befolkning'.

Blandt kritikerne af linjen finder man ifølge Politiken folketingsmedlemmer som Özlem Cekic, Karina Lorentzen og Annette Vilhelmsen samt en række tidligere MF'ere.

HAR SF GLEMT DE SVAGESTE I DERES KAMP FOR REGERINGSMAGTEN? DELTAG I DEBATTEN UNDER ARTIKLEN

De vil derfor med et ændringsforslag pille 'almindelige lønmodtagere' ud af principprogrammet til fordel for 'alle dem, der ønsker et mere retfærdigt, lige, miljømæssigt bæredygtigt og solidarisk samfund'. I stedet for 'den brede befolkning' skal omfordelingen komme 'de lave indkomster' til gode, mener de{embedded type="node/polls" id="19445433"}

Ingen af folketingsmedlemmerne ønsker at udtale sig, men det gør flere af de andre støtter bag ændringsforslagene.

- Lønmodtagerne er blevet den eneste målgruppe. Vi synes, det er for snævert at definere SF som et parti kun for 3F-arbejdere, siger Peter Westermann, der er medlem af landsledelsen, til Politiken.

Også tidligere folketingsmedlem Kristen Touborg vil justere kursen.

- Der er behov for, at vi i SF viser mere solidaritet med de svageste i vores samfund, siger Touborg til Politiken.

Debatten om SF's sjæl har raset i flere dage, efter at

Har SF glemt de svageste i deres iver for at være regeringsparti?

Deltag i debatten herunder. De bedste indlæg bliver bragt i B.T.