Mens tonen mellem de stridende fløje i SF fortsat er hård på de sociale medier, hvor alle kan læse med, foregår jagten på en egnet formandskandidat helt bag lukkede døre.

De to favoritkandidater Pia Olsen Dyhr og Jonas Dahl er begge gået i tænkeboks langt fra Christiansborg.

Som afgående ministre er de for tiden hjemløse, indtil Folketingets administration finder ledige kontorer til dem.

- God hjemmearbejdsdag og tur på lossepladsen, og nej det var ikke partiet, der røg derud, skrev Jonas Dahl i går på Twitter.

En række ledende SFere bekræfter, at der lige nu foregår intense sonderinger for at skabe opbakning til Pia Olsen Dyhr og undgå et kampvalg.

Pia Olsen Dyhr stødte imidlertid mange fra sig, da hun på et møde i lørdags sagde, at SF ikke skal være et Enhedslisten light. Kun halvdelen af salen rejste sig og klappede.

Margrete Auken fra partiets grønne fløj mener, at det er utopisk at forestille sig, at en ny formand kan samle hele partiet.

- Vi kan ikke samle alle. Vi skal have en formand, hvor ingen er i tvivl om retningen, men hvor der selvfølgelig også er plads i uenighed, siger hun og henviser til, at partiet tidligere havde en god debatkultur.

- Vi skal ikke favne nogen, der mener, de skal have lov til at opføre sig, lige som det passer dem. Det er for destruktivt, tilføjer hun.

Både rød og grøn

Kan man være grøn uden at være rød?

- Nej, hvis man er grøn uden at være rød, så bliver grøn til pyntegrønt. Og hvis man er rød uden at være grøn, så bliver 1. maj til ’først-til-mig’. Så bliver solidariteten alt for snæver, siger Margrete Auken.

Forfatteren og journalisten Hans Mortensen, som har skrevet bøger om SF, tror ikke, at partiets tre fløje - de grønne, midtergruppen og de røde - kan blive enige.

- Det punkt er passeret, hvor SFs fløje kan tale sammen. Nu må man internt i partiet og i baglandet afgøre, hvad det er, man vil som parti.

- Partiet trådte ud af regeringen, fordi man ikke ville den pragmatiske linje, der blev lagt for dagen. Den vil både Dahl og Dyhr fortsætte.

Hvordan skal de klare det?

Ja, det virker også lidt underligt, at det er de to, der står som de mulige formandskandidater. Det undrer mig, at venstrefløjen i partiet, der har orkestreret bruddet med den lagte linje og regeringen, ikke har modet til at stille op med en kandidat og sige, at vi vil have den linje, som vi har fået banket igennem den sidste tid. Hvorfor kommer der ikke en formand fra venstrefløjen og stiller sig i front for det, den del af partiet har sat i gang?

Efterlyser kampvalg

Men er det holdbart for partiet, at det kun er de to, der er kandidater?

Jeg tror ikke, at det er holdbart, hvis den kommende formand bliver valgt ved et fredsvalg, for så kan vedkommende ikke efterfølgende komme og sige, at man havde medlemmernes opbakning til sin linje. Jonas Dahl eller Pia Olsen Dyhr skal ønske sig et kampvalg. Ellers ender de i samme situation som Søvndal eller Vilhelmsen, hvor de har et bagland, der har valgt dem, men ikke bakker dem op politisk.

Karsten Hønge fra den røde fløj afviser i et debatindlæg, der er bragt i flere medier, at SF skal springe ud som et særligt miljøparti. Det kalder han opskriften på et lille nicheparti.

- SF skal være det folkelige venstreorienterede parti, der ikke er bange for magten, skriver Karsten Hønge.

Ingen fra den røde fløj har antydet, hvilken kandidat de foretrækker.