SF-ministre præsenterer skatteplan for utilfredse SFere
Ministrene er blevet enige om et økonomisk kompromis, som skal fremlægges for partifællerne på SFs landsmøde. Men en stor del af baglandet er negative over skattepolitikken.
Ministrene er blevet enige om et økonomisk kompromis, som skal fremlægges for partifællerne på SFs landsmøde. Men en stor del af baglandet er negative over skattepolitikken.
SFs ministerhold præsenterer et økonomisk kompromis, når partiet skyder landsmødet i gang fredag eftermiddag. Det drejer sig ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten om uundgåelige nedskæringer, om skatten, der ikke må stige, og om den offentlige sektor som får en mindre prominent plads i den samlede økonomi.- Vi kommer til at træffe svære beslutninger. Det handler om at få Danmark ud af krisen, men endnu vigtigere er det, at vi skal træffe svære beslutninger for at forandre Danmark, lyder det fra skatteminister Thor Möger Pedersen, som taler på vegne af fem ministre fra SF i et fælles debatindlæg i Jyllands-Posten.Og selv om han forudser, at den offentlige sektor de næste år bliver skåret ned, vil han ikke skyde på hvor meget. Men han afviser at beskatte borgerne yderligere.- Vi har faktisk hævet skatterne til et tilpas niveau. Det er ikke en aktuel vej at hæve skatterne på hverken den korte eller mellemlange bane.Men store dele af SFs bagland er ifølge Berlingske utilfredse med, hvordan skattepolitikken er skruet sammen. For de svageste må ikke snydes, lyder det. I stedet skal kontanthjælpsmodtagere og andre uden for jobmarkedet have bedre vilkår, mener 64 procent af de 65 folketings- og byrådskandidater, der har svaret på en rundspørge fra Berlingske Research. Blandt støtter til skatteministerens plan, som ikke giver skattelettelser, er 32 procent af baglandet.
- Det duer da ikke, at SF ønsker en skattereform, der rammer de svageste. Vi skal have en social afbalanceret skattereform, hvor de bredeste skuldre også bidrager til dem, der er længst nede på rangstigen, siger Serdal Benli, folketingskandidat i Københavns Omegns Storkreds.
Den vurdering er folketingskandidat i Østjylland Thea Hansen helt enig i:
- Möger bør lytte til baglandet og til Enhedslisten, så vi kan få en rød skattereform. Kontanthjælpsmodtagere har næsten ikke noget at leve for, så det skal laves om.Det har ikke været muligt for Berlingske at få Thor Möger til at kommentere uenigheden, men i stedet er den politiske ordfører ikke helt så nærig med ordene.
- De muligheder, vi får for at gavne studerende og arbejdsløse, handler først og fremmest om at give bedre uddannelsesmuligheder og skabe ny beskæftigelse, siger han til Berlingske og afviser dermed, at der er skattelettelser til den gruppe af befolkningen.