Efter en skandale i Colombia, hvor 11 Secret Service-medarbejdere angiveligt muntrede sig med damer, må tre nu forlade deres stillinger

Tre af de 11 Secret Service-agenter, der

- Selv om Secret Services undersøgelse af påstandene om uhensigtsmæssig opførsel fra medarbejderne i Cartagena, Colombia, er på et tidligt stadie og stadig er i gang, har tre involverede individer ophørt samarbejdet eller er ved at ophøre det med tjenesten, lyder det i udtalelsen fra vicedirektør Paul Morrissey.

De tre forlader jobbet på forskellige måder. Én har fået lov til at gå på pension, en anden er fyret, mens den sidste selv har opsagt sin stilling.

Regeringen undersøger sagen fra Cartagena, hvor medarbejderne var udsendt til for at skulle passe på den amerikanske præsident, Barack Obama, ved et topmøde. Men inden hovedpersonen landede i Colombia, valgte nogle af medarbejderne hos Secret Service og militærpersonale angiveligt at bruge en aften på en stripklub og derefter omkring 21 kvindelige prostituerede med tilbage på deres hotel.

De resterende otte medarbejdere er fortsat på administrativ orlov, og deres sikkerhedsgodkendelse er suspenderet, indtil undersøgelsen af sagen er afsluttet.

- Secret Service fortsætter med at gennemføre en fuldstændig, grundig og objektiv undersøgelse, hvor alle efterforskningsteknikker tilgængelige for vores tjeneste bliver taget i brug, gør Secret Service opmærksom på.

Det betyder blandt andet mange tilbundsgående samtaler med vidner og med de involverede medarbejdere.