På en bakketop på Vestsjælland ligger en kridhvid kirke med et tårn, der rager op mellem de omkringliggende trækroner, hvorfra fuglene kvidrer.
Landsbyidyllen gennemsyrer denne lille flække, der med sit gadekær og sine stråtækte huse nærmest er som taget ud af en Morten Korch-film på en solrig septemberdag.
Et kvarters kørsel fra Kalundborg finder man Tømmerup på Vestsjælland, og selv om byen umiddelbart virker fredsommelig, har forfærdelige handlinger udspillet sig her. Byens præst siden 2004 – den 46-årige Dan Peschack – er nemlig sigtet for gentagne gange at have misbrugt en 12-årig dreng og en 13-årig pige seksuelt. Nyheden om den pædofile præst har rystet indbyggerne i Tømmerup, Danmark og i særdeleshed Hanne Vedberg, som efter eget udsagn nok var hans eneste ven i byen – i hvert fald indtil hun blev bekendt med hans ugerninger.
»Jeg var i chok, da jeg hørte, hvad der var sket. Jeg er overbevist om, at jeg var hans eneste ven i byen. Jeg har hørt, at flere i byen bød ham på middag, men han kom aldrig. Så derfor syntes jeg, at det var fint, at han fra tid til anden ville komme forbi her,« siger Hanne Vedberg, som sad i menighedsrådet, da Dan Peschack kom til byen og har kendt ham lige siden.
Præsten har siddet i varetægtsfængslet siden den 23. juni – og sagen mod ham begyndte i Retten i Holbæk i går, hvor han erkendte, at han både har haft anden seksuel omgang end samleje samt samleje med pigen, som er 14 år i dag. Han nægtede dog at have haft noget seksuelt forhold til drengen, som i dag er 13 år.
Havde børn overnattende
Dan Peschack involverede sig ikke i foreningslivet og er heller aldrig blevet gift. Og selv om han helst undgik at tilbringe sin fritid med Tømmerups voksne indbyggere, var han en vellidt mand blandt de lokale.
Folk stolede på den præst, som var kommet til byen, som selv havde efterspurgt en person, der kunne engagere de unge. Og det gjorde han.
»Der var unge teenagere hos ham hele tiden. Nogle gange så de fodbold eller film, andre gange luftede de hans hunde. Dertil havde han også en stor interesse i konfirmationsforberedelserne, og så stiftede han også De unge disciple (et netværk for kristne unge, red.). Ind imellem ville han også have børn overnattende hos sig. Det kunne f.eks. være, hvis de havde det svært derhjemme. Mine veninder og jeg har da godt undret os over, hvorfor han gad tilbringe så meget tid med de der teenagere, men så blev vi enige om, at han nok ikke var helt voksen og moden, rent psykisk,« fortæller Hanne Vedberg, der omtaler Dan Peschack som en mand med et barnligt sind.
Udover filmaftenerne arrangerede Dan Peschack sommetider også natløb for byens unge. Her ville han skræmme børnene fra vid og sans ved at iføre sig en maske og løbe efter dem i den nærliggende skov efter mørkets frembrud.
»Vi forstod aldrig, hvorfor han gjorde det, og det endte da også med, at nogle forældre påtalte det, fordi deres børn var blevet bange. Men ellers så folk igennem fingrene med hans små særheder.«
Tidligere mistænkt
Navneforbuddet mod ham blev højst udsædvanligt ophævet af domstolen for få uger siden, i håb om at flere krænkede børn eller deres forældre vil stå frem.
Dan Peschack har nemlig været i politiets søgelys før, efter politiet i det fattige østeuropæiske land Moldova i 2011 optrevlede en ring af kriminelle, som solgte unge drenge til sex. Det har Berlingske tidligere kunnet afsløre.
Midt- og Vestsjællands Politi efterforskede sagen dengang, men præsten nægtede alle anklager mod sig, og der blev aldrig rejst tiltale. Og fordi der aldrig blev rejst tiltale, blev biskoppen aldrig orienteret.
Da den nuværende sag imod ham indledtes, sagde han sit præsteembede op, og der er nu trådt en vikar til.
Hanne Vedberg bor lige overfor præstegården, hvor overgrebene mod børnene skal have fundet sted, og kendskabet til, at der mindre end 25 meter fra hendes soveværelse er foregået så frygtelige handlinger, har mærket hende.
»Når jeg står og kigger over på gården gennem mit vindue, får jeg en knude i maven. Jeg bliver helt dårlig ved tanken om, hvad der er foregået så tæt på mit hjem. Jeg har haft aftener, hvor jeg har haft svært ved at falde i søvn, fordi jeg har haft det så skidt,« siger hun.
Trods ubehagelighederne ved at bo så tæt på præstens forhenværende bolig, har hun ikke i sinde at flytte fra sit hus, som hun har boet i siden begyndelsen af årtusindet.
Hanne Vedberg betegner sig selv som kristen og har i øvrigt masser af gode minder fra kirken.
Det er her, hendes datter er blevet viet, og det er ligeledes her, hendes barnebarn er blevet døbt. Alligevel er hun ikke i tvivl om, at hun har sat sine ben i kirken for sidste gang.
»Jeg kommer der ikke mere nu. Fra nu af vil jeg dyrke min tro fra mit hjem.«